Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
d. 17 Februar.
Min tause Medvider!
Her sidder jeg. Paa Uskyldigheden? som det hedder iTyve-
sprogetz eller paa Kongens Naade? Jeg veed det ikke; kun det veed
jeg, at jeg sidder, og at jeg ikke rører mig af Stedet. Her staaer
jeg, paa Spidsen eller ved Foden? det veed jeg ikke; kun det
veed jeg, at jeg staaer og staaer suspenso gradu nu i en heel
Maaned, uden at trække Foden til mig eller gjøre en eneste
Bevægelse
Jeg venter paa et Tordenveir — og paa Gjentagelsen.
Og dog, naar blot Tordenveiret kommer, allerede dermed er
jeg glad og ubeskrivelig salig, selv om min Dom blev, at ingen
Gjentagelse var mulig.
Hvad skal dette Tordenveir bevirke? Det skal gjøre mig
duelig til at være en Ægtemand Det vil knuse hele min Per-
sonlighed, jeg er færdig, det vil gjøre mig næsten ukjendelig
for mig selv, jeg vakler ikke, skjønt jeg staaer paa eet Been. Min
Ære er reddet, min Stolthed indløst; og hvorledes det end vil
omskabe mig, jeg haaber dog, at Erindringen herom som en
uudtømmelig Trøst vil blive hos mig, blive, naar det er skeet,»
jeg i en vis Forstand frygter mere end et Selvmord, fordi det
efter en ganske anden Maalestok vil forstyrre mig. Kommer
Tordenveiret ikke, saa bliver jeg lumsk; saa døer jeg slet ikke,
men lader engang som var jeg død, for at Slægt og Venner
kunne begrave mig. Naar man da lægger mig i Kisten, da putter
jeg i al Stilhed min Forventning til mig. Det faaer Jngen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
