Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
vilde tage op paa Landeveien, eier jeg igjen. Den Splid, der
var i mit Væsen, er hævet; jeg slutter mig atter sammen. Sym-
pathiens Angester, der fandt Medhold og Næring i min Stolt-
hed, trænge sig ikke mere ind til at adsplitte og separere·
Er der da-ikke en Gjentagelse? Fik jeg ikke Alt dobbelt?
Fik jeg ikke mig selv igjen, netop saaledes, at jeg dobbelt maatte
føle Betydningen deraf? Og hvad er en Gjentagelse af jordisk
Gods, der er ligegyldigt mod Aandens Bestemmelse, i Sam-
menligning med en saadan Gjentagelse? Kun Børnene fik Job
ikke dobbelt, fordi et Menneskeliv ikke saaledes lader sig for-
doble. Her er- kun Aandens Gjentagelse mulig, om den end i
Timeligheden aldrig bliver saa fuldkommen som i Evigheden,
der er den sande Gjentagelse.
Jeg er atter mig selv; Maskineriet er sat i Bevægelse Søn-
derhngne ere de Besnærelser, hvori jeg var hildet; brudt er
den Trylleformel, der havde hexet sig ind i mig, saa jeg ikke
kunde komme tilbage til mig selv. Der er Jngen mere, der løfter
sine Hænder mod mig, min Frigjorelse er sikker, jeg er født til
mig selv; thi saalænge Jlithyia folder sine Hænder, kan den Fø-
dende ikke føde.
Det er forbi, min Jolle er flot, i næste Minut er jeg atter
der, hvor min Sjæls Higen var, der, hvor Jdeerne bruse med
elementarisk Rasen, hvor Tankerne staae larmende op som
Nationerne i Folkevandringen, der, hvor der til en anden Tid
er en Stilhed, som Sydhavets dybe Taushed, en Stilhed, saa
man hører sig selv tale, om Bevægelsen kun foregaaer i Eens
Jndrez der hvor man hvert Øieblik sætter Livet ind, hvert Øie-
blik mister det og atter vinder det.
Ideen tilhører jeg. Naar den vinker mig, da følger jeg,
naar den giver Stævne, da venter jeg Dage og Nætter, der
kalder Jngen paa mig til Middag, der venter Jngen med Af-
tensmaden Naar Jdeen kalder, da forlader jeg Alt, eller rettere
jeg har Jntet at forlade, jeg sviger Ingen, jeg bedrøver Jngen
ved at være den tro, min Aand bedrøves ikke ved at jeg maa
bedrøve en Anden. Naar jeg vender hjem, da læser Jngen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
