- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
289

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^289

Strid er saare dialektisk og uendelig nuauceret, den forudsætter
som Betingelse en absolut Prompthed i det Almenes Dialektik,
kræver Hurtighed i at eftergjore Bevægelser, den er med eet
Ord ligesaa vanskelig som at slaae en Mand ihjel og lade ham
leve. Paa den ene Side staaer Undtagelsen, paa den anden
Side det Almene, og Striden selv er en underlig Confliet mellem
det Almenes Vrede og Utaalmodighed over al det Spektakel,
Undtagelsen volder, og dets forelskte Forkjærlighed for Und-
tagelsen; thi det Almene glæder sig dog til syvende og sidst
ligefaa meget over en Undtagelse, som Himlen over en Synder,
der omvender sig, fremfor over 99 Retfærdige. Paa den anden
Side kæmper Undtagelsens Opsætsighed og Trods, dens Svag-
hed og Sygelighed. Det Hele er en Brydning, i hvilken det
Almene bryder med Undtagelsen, brydes med den i Strid,
og styrker den ved denne Brydning. Kan Undtagelsen ikke holde
Nøden ud, saa hjælper det Almene den ikke, ligesaa lidt som
Himlen hjælper en Synder, der ikke kan udholde Angerens
Smerte. Den energiske og sluttede Undtagelse, der, skjønt i
Strid med det Almene, dog er et Rodskud af dette, den bevarer
sig. Forholdet er dette. Undtagelsen tænker tillige det Almene,
idet den gjennemtænker sig selv, den virker for det Almene,
idet den gjennemvirker sig selv, den forklarer det Almene, idet
den forklarer sig selv. Undtagelsen forklarer altsaa det Almene
og sig selv, og naar man ret vil studere det Almeue, behøver man
blot at see sig om en berettiget Undtagelse; den udviser Alt
langt tydeligere end det Almene selv. Den berettigede Und-
tagelse er forsonet i det Almene; det Almene er fra Grunden
af polemisk imod Undtagelsen; thi sin Forkjærlighed vil det
ikke lade sig mærke med, førend Undtagelsen tvinger det til
ligesom at tilstaae det. Har Undtagelsen ikke denne Magt, er
den ikke berettiget, og derfor er det meget klogt af det Almene
ikke at lade sig mærke med Noget for tidligt. Naar Himlen elsker
en Synder mere end 99 Retfærdige, da veed Synderen det
saavist ikke fra Begyndelsen af; tvertimod han fornemmer kun
S. Kierkegaard. rrr. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free