- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
320

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320

at den beleilige Stund var forbi. Apostelen, som taler, er ikke
beruset i Drømme, men ædru i fin Tanke og i sin Tale.
,,Men alle Tings Ende nærmer sig.« Dette er et forfærde-
ligt Ord selv i en Letsindigs Mund, end sige i en Apostels. Dog
derfor tilføier Peter ogsaa et Trøstens Ord, der er stærkt til
at overvinde Angesten: »Kjerlighed skal skjule Synders Mang-
foldighed.« Eller behøves det maaskee ikke? Er med alle Tings
Ende Alt forbi? Behøves der noget andet Skjul end det, der
forundes Enhver, den Retfærdige og den Uretfærdige? Er den,
der ligger i Jordens Skjød, ikke skjult og vel forvaret? Skulde
der være Nogen, der her ikke forstod Apostelen, fordi han ikke
udtrykkelig nævner den Dag, paa hvilken der skal blive Spørgs-
maal om en saadan Kjerlighed? Eller have Forfærdelsens og
da ogsaa Trøstens Ord tabt deres Betydning derved, at alle
Tings Ende ikke indtraf, som den var forudsagt? Er en Apostel
en ørkesløs Mand, hvem det blot er magtpaaliggende i Al-
mindelighed at forudsige alle Tings Ende som noget ham selv
og de Enkelte uvedkommende, uden forsaavidt det kunde til-
fredsstille Nysgjerrigheden? Eller var det ikke det, der fornemlig
laae ham paa Sinde, at med Alts Ende var ogsaa hans og Me-
nighedens Dage talte? Men dette traf jo virkelig Apostelen og
Menighedenz dette gjentager sig bestandig i Slægten, og det
Næste gjentager sig ogsaa; thi det bør ethvert Menneske at døe
og derpaa at komme til Dommen. Men paa Dommens Dag
fordres der ogsaa en Rustning. Det er den, Apostelen beskriver
og dens Fuldkommenhed. Denne Rustning er Kjerlighedenz
det Eneste, der ikke skal afskasfes, det Eneste, der bliver hos et
Menneske i Livet, og bliver hos ham i Døden og som skal seire
i Dommen. Thi Kjerligheden er ikke som en svigefuld Ven,
der først forlokker et Menneske og da bliver hos ham for at spotte
ham. Nei Kjerligheden bliver hos et Menneske; og naar Alt
forvirrer sig for ham, naar Tankerne staae anklagende op, naar
Angesterne dømmende løfte deres Hoveder, da truer Kjerlig-
heden ad dem og siger til ham: hav blot Taalmodighed, jeg
bliver hos Dig, og vidner med Dig, og mit Vidnesbyrd skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free