- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
322

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

paa saa mange Maader havde opdaget Ufuldkommenhed og
Svaghed. Gik det den Forstandige bedre? Han misbilligede
Ungdommens Letsind, han vogtede paa sig selv, han stræbte
at aflægge sine Feil, men ved denne Stræben vandt han ogsaa
en Selvtilfredshed, der ikke frygtede Forstandens Prøve, der
tog Ære af Menneskene, der udfordrede Verden til Strid —
da sigtede Kjerligheden paa ham og see! han, der havde løftet
sit Hoved stolt, hvis Blik havde behersket Menneskene, han slog
nu Øiet ned; thi han havde opdaget Synders Mangfoldighed.
Og han, der kunde bestaae for Forstandens strenge Dom, han
kunde ikke udholde Kjerlighedens milde! Dog den Retfærdige
hænder Sligt ikke. Han var streng mod sig selv, og ønskede ikke
at være som Andre, han vidste, at den, der vil bevare sig selv,
maa arbeide og forsage Meget, men han vidste ogsaa, hvad han
vandt i denne Kamp, at han vandt Forstand paa den Viisdom,
at der er en Retfærdighed i Himlene; thi han tyktes sig selv ret-
færdig Da saae Himlens Kjerlighed ned til ham og see! han,
der havde fortrgstet sig til at kunne give Enhver Sit, Mennesket
hvad Menneskets er, Gud hvad Guds er, han, der her i Livet
allerede glædede sig til paa Dommens Dag at gjennemgaae
Regnskabet, han havde nu opdaget Synders Mangfoldighed,
saa han ikke kunde svare Een til Tusinde. Ja ikke blot at Kjerlig-
heden saaledes i et Øieblik opdagede det Skjulte, nei det var
som forøgede Kjerligheden Synders Mangfoldighed i det Til-
kommende. Hvad han i stolt Tillid til sig selv let havde over-
vundet, det faldt ham nu vanskeligt, fordi hans Sjæl var be-
kymret i Kjerlighed Hvor han for ingen Fristelse havde ahnet,
der saae den nu lokkende paa ham, og han fornam en Frygt og
Bæven, han aldrig havde kjendt. Og at det var saaledes i Sand-
hed, det forvissede han sig let om; thi vilde han overgive sig til
sin egen Retfærdighed, da forsvandt Fristelsen.

Men er det da muligt, at den samme Magt, der opdager
Synders Mangfoldighed; den samme Magt, der, idet den gyder
Kjerlighedens Bekymring i et Menneskes Hjerte, næsten for-
flerer Mangfoldigheden, at den samme Magt kan skjule den i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free