Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Da Jesus en Dag sad tilbords hos en Pharisæer, traadte
en Qvinde ind i det samme Huus. En Qvinde var ingen indbuden
Gjest, denne mindst af Alle; thi Pharisæerne vidste, at hun var
en Synderinde. Om ikke Andet havde kunnet forfærde og standse
hende, Pharisæernes stolte Foragt, deres tause Uvillie, deres
Helligheds Vrede kunde vel have skrækket hende bort; ,,men
hun stod bag ved hos Jesu Fødder, græd og begyndte at vaede
hans Fødder med Taarer og aftørre dem med sit Hovedhaar
og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.« Der var
et Angestens Øieblik; hvad hun eensomt havde lidt, hendes
Græmmelse, Anklagen i hendes eget Bryst blev end forfær-
deligere; thi den forstod heelt vel, at den havde Medhold i Pha-
risæernes Mine. Men hun gik frem, og idet hun slog Fjenden,
da slog hun sig selv til Ro, og da hun havde fundet Hvile ved
Christi Fødder, da fortabte hun sig i Kjerlighedens Gjerning.
Alt som hun græd, da glemte hun tilsidst hvad hun græd over
fra Begyndelsen, Angerens Taarer bleve Tilbedelsens. Hende
bleve hendes mange Synder forladne, fordi hun elskede meget.
Der var dem i Verden, som efter at have forspildt deres Liv
i Lystens Tjeneste, tilsidst tabte sig selv og neppe kjendte sig selv
mere. Dette er Lystens skjendige og rædselsfulde Bedrag, at
den bedrager et Menneske for sig selv, og kun lader ham beholde
en letsindig, forbigaaende Ahnelse af den egne Tilvær, at den
formaster sig til at ville bedrage Gud for sin Medviden i Skab-
ningen. Denne Qvinde forundtes den Naade ligesom at græde
sig ud af sig selv og græde sig ind i Kjerlighedens Hvile. Thi
den, der elsker meget, ham forlades meget. Og dette er Kjer-
lighedens salige Bedrag, ,,at den, hvem meget forlades, han
elsker meget,« saaledes at det, at behøve megen Forladelse,
bliver et Udtryk for Kjerlighedens Fuldkommenhed
Dog om Kjerligheden end i den Anklagede selv formaaede at
unddrage ham Synet af Synders Mangfoldighed, saa han
fortabt i Kjerlighed ikke saae den mere, fordi Kjerligheden skjulte
over den — er han dermed frelst for stedse? Skal der Intet
standse ham paa hans Vei og pludselig bringe ham til at erindre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
