Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Afmagt, naar Vidnesbyrdet slipper. Saa lader os da nærmere
overveie:
Bekræftelsen i det indvortes Menneske.
Kun en tankeløs Sjel kan lade Alt omkring sig vexle, give
sig selv hen som et Bytte for Livets ustadige, lunefulde Forvand-
linger, uden at ængstes for en saadan Verden, uden at bekymres
for sig selv. Hvor uværdigt og modbydeligt er ikke et saadant Liv,
hvor langt er en Saadan fra at vidne om Menneskets høie Be-
stemmelse, at være Skabningens Herre. Thi skal Mennesket
herske, da maa der være en Orden i Verden; det var jo ellers
kun en Spot over ham at sætte ham til at beherske vilde Magter,
der ingen Lov adlyde. Og dersom han skal herske, da maa der jo
være en Lov i ham selv; thi ellers vilde han umulig kunne herske;
han vilde enten gribe forstyrrende ind, eller det vilde være over-
ladt til et Tilfælde, om han herskede viist eller ei. Var det saa-
ledes, da var Mennesket saa langt fra at være Skabningens
Herre, at denne snarere maatte ønske, at han slet ikke var til.
Saasnart derfor blot et Menneske samler sig til en forstandigere
Betragtning as Livet, da søger han at forvisse sig om et Sammen-
hæng i Alt, og som Skabningens Herre sorelægger han denne,
saa at sige, Spørgsmaalet, afnøder den en Forklaring, fordrer
et Vidnesbyrd.
Kun Den, der hengav sin Sjæl til de verdslige Begjeringer,
Den, der valgte Lystens glimrende Trældom og ikke formaaede
at frigjore sig fra dens letsindige eller tungsindige Angst, kun
han nøies med at lade Skabningen aflægge sit Vidnesbyrd, at
han snildt og kløgtigt kan benytte den i Øieblikkets Tjeneste. Og
Mennesket er Skabningens Herre, derfor adlyder den endog det
uværdige Herskab. Hvor sørgelig er ikke en saadan Fortabelse,
der dog ikke mener at leve tankeløs, men snarere at forstaae Alt
og i sit Hjertes Forvildelse mener at vende Alt sig til Fordeel.
Naar han seer i Aftenstunden Himlen rødme, da siger han: det
bliver en skjøn Dag imorgen; men seer han aarle Himlen rød og
mørk, da siger han: det bliver Storm idag; thi om Himlens Skik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
