- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
335

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335

i det Øieblik, da den Bekymring vaagner i hans Sjæl, hvad Ver-
den har at betyde for ham og han for Verden, hvad Alt det i ham,
hvorved han selv tilhører Verden, har at betyde for ham, og han
deri for Verden, først da forkynder det indvortes Menneske sig i
denne Bekymring. Denne Bekymring stilles ikke ved en nær-
mere eller en mere omfattende Viden, den begjerer en anden Art
af Viden, en Viden, der i intet Øieblik forbliver at være Viden,
men forvandler sig i Besiddelsens Øieblik til en Handlen; thi ellers
besiddes den ikke. Denne Bekymring begjerer ogsaa en Forkla-
ring, et Vidnesbyrd, men af en anden Art. Dersom et Menneske
i sin Viden kunde vide Alt, men Jntet vidste om denne Videns
Forhold til ham, saa havde han vel i sin Stræben efter at forvisse
sig om sin Videns Forhold til Gjenstanden forlangt et Vidnes-
byrd, men han havde ikke fattet, at der behøves et ganske andet
Vidnesbyrd; da var Vekymringen endnu ikke vaagnet i hans «
Sjæl. Saasnart denne vaagner, da vil hans Viden vise sig som
trøstesløs, fordi al den Viden, i hvilken et Menneske forsvinder for
sig selv, ligesom enhver Forklaring, der tilveiebringes ved en saa-
dan Viden, er tvetydig, forklarer snart Dette og snart Hiint og
kan betyde det Modsatte, ligesom ethvert Vidnesbyrd af denne
Art, netop naar det vidner, er fuldt af Sviig og Gaader, og kun
føder Angst. Hvorledes skulde ogsaa et Menneske i denne Viden
forvisse sig om, at Medgang er Guds Naade, saa han tør glæde
sig ved den og tryg give sig hen deri, eller om den er Himlens
Vrede, og svigefuldt kun skjuler Fortabelsens Afgrund for ham,
at hans Undergang maatte være desto forfærdeligere? Hvor
skulde et Menneske i denne Viden forvisse sig om, at Modgang er
Himlens Straf, at han kan lade sig sønderknuse af den, eller at
den er Guds Kjerlighed, der elsker ham i Prøvelse, at han freidig
og tillidsfuld i Fristelsens Nød maa tænke paa Kjerligheden?
Hvorledes skulde et Menneske ved en saadan Viden forvisse sig
om, at han blev sat høit i Verden og ham meget betroet, fordi
Gud i ham elskede sit udvalgte Redskab, eller det var fordi han
skulde blive et Ordsprog for Menneskene, en Advarsel, en Skræk
for Andre? Thi hans Viden kan vel forvisse ham om, at Alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free