- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
339

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

naar nu Lykken desuagtet vedbliver, hvad han maatte kalde, at
forfølge ham, da bliver hans Bekymring større og større; men alt
som Bekymringen tiltager, da vinder hans Sjæl tilsidst Bekræf-
telsen i det indvortes Menneske. Saaledes blev Medgang An-
ledning for ham, til at Bekymringen tiltog, og saaledes tjente
Medgang ham til Bekræftelse i det indvortes Menneske; thi den,
der eier den ganske Verden og takker Gud, han bekræftes i det
indvortes Menneske. Da skal han glæde sig ganske anderledes
end hiin Lykkelige; thi den, der, naar han har Verden, er som
den, der ikke har den, han har Verden, ellers haves han af den.
Da glæder han sig over alle de gode Gaver, men endnu mere
glæder han sig over Gud og med Gud, som gav dem. Da forlyster
han sit Øie ved Jordens Glands, glæder sig over, at Forraadss
kamrene ere fulde, da bygger han sine Lader større, da lægger han
sig tryg til at sove, og naar det hedder: i Nat vil jeg kræve Din
Sjæl af Dig, da forstaaer han denne Fordring, er hurtigt færdig,
og veed bedre Beskeed om sin Sjæl, som han skal tage med sig,
end om al den Herlighed, han eiede og nu forlader, al den Herlig-
hed, han srydede sig ved, og som Dag fra Dag blev ham til Be-
kræftelse i det indvortes Menneske ved Taksigelse.

,,Men Medgang er saa let at forstaae," og dog kan end ikke
den Vegunstigede ret forstaae den. Betragt ham den Begun-
stigede, hvem Naturen udrustede med alt Herligt, hvem den gav
Magten og Klogskab og Aandens Kraft og Hjertets Uforfærdethed
og Villiens Udholdenhed. Betragt ham! Hvorfor skjælver stun-
dom den i sit Inderste, der bragte hele Verden til at skjælve?
Hvorfor blegner stundom den i sit Inderste, der beherskede Alt ved
sin Klogskab? Hvorfor blev den stundom afmægtig i sit Inderste,
der uforfærdet saae Alt under Øine? Eller er det ikke til at gyse
over i en stille Time, til at blive afmægtig over i et ledigt Øieblik
— at have Magten, og ikke vide, hvortil man har den! Den
borgerlige Retfærdighed vaager over, at Enhver bliver indenfor
sin Grændse, at hver Enkelt maa tjene det Hele. Naar den da
opdager en Mand, hvis Magt vækker Alles Opmærksomhed, da
affordrer den ham en Forklaring, hvortil han bruger den, og kan

22M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free