- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
342

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

han taler. At tale til den Lykkelige gjør man trøstigtz thi hvis
det Sagte ikke behager ham, da kan han jo fryde sig ved sin
Lykke, og lade haant om den Talende. Med den Ulykkelige er
det en anden Sag, at ikke Talen,hvis den ikke tiltaler ham,
skal være en ny Plage, at han ikke, hvis han mener, at den Ta-
lende selv Jntet har erfaret, skal blive end utaalmodigere og føle
det som en ny Krænkelse, at den vil trøste ham, der ikke kjender
hans Lidelse. Men hvo der end har sagt det, det bliver dog sandt,
at den Ulykkelige ofte ikke forstaaer hvad Medgang er. Og hvo
forstaaer det dog i en anden Forstand bedre end netop den Ulyk-
kelige? Thi hvo forstod bedre at tale om Rigdoms Lyst end den,
der lever af Smuler, hvo skildrede Magt og Vælde mere glødende,
end den, der sukkede i Trældom, hvo skildrede Menneskenes
skjønne Forening mere henrivende end den, der blev eensom i
Livet? Men den, der forstod at skildre, han forstod dog maaskee
ikke altid sig selv; men den, der ikke forstod sig selv, hvorledes
skulde han i dybere Forstand fatte, hvad der er udenfor ham?
Hvis han derimod forstod sig selv, eller søgte at forstaae sig selv,
hvis han i Sandhed var bekymret for at forstaae sig selv, hvis det
indvortes Menneske forkyndte sig i ham i hiin Bekymring, da
skal han forstaae Medgang, da skal han forstaae Betydningen af,
at den blev ham negtet, da skal han ikke sysle med Indbildnings-
billeder og styrke sig ved Drømme, men i sin Modgang være
bekymret for sig selv.

Da skal Modgang tjene en Saadan til Bekræf-
telse i det indvortes Menneske. Og hvorledes skulde den
ikke dette? Det indvortes Menneske forkynder sig jo i hiin Be-
kymring, og Modgang lader jo netop det Udvortes, det Synlige,
det Haandgribelige forsvinde og forvirresz men kalder den derfor
tillige altid det Indvortes tillive? Og Gjenvordighed gjør jo et-
hvert Menneske bekymret, men gjør den ham altid bekymret
efter Gud? Bekræftede ikke Livet oftere Sandheden af det al-
vorlige Ord, der lyder fra den Samme, som advarede mod Med-
gang, og derfor lyder med dyb Betydning: ,,at ogsaa Gjenvor-
digheder ere Fristelser.« Betragt ham den Bekymrede! See

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free