Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
overvældede saaledes, at Glædens Mulighed forsvandt, saalænge
han endnu bekymrede sig om Vidnesbyrdet — for ham blev Be-
kymringen, der kom udenfra, lidt efter lidt en Ven. Den forenede
sig med Bekymringen i ham, den forhindrede ham i at see feil
paa Livet, den hjalp ham til at lade Sjælen synke og synke i
Bekymring, til den fandt Vidnesbyrdet Da blev han lidt efter lidt
lettere og lettere, han afkastede efterhaanden de verdslige Ønskers
jordiske Tyngde, og hvilede med Vidnesbyrdet i Gud, salig ved
Haabet, som han havde vundet. Thi der er et Haab, om hvilket
Skriften siger, at det erhverves i Forfarenhed. Hvilken For-
farenhed mener vel Skriften; mon den, i hvilken et Menneske
forvisser sig om, at han faaer Alt, hvad han haaber. Skriften
siger, at denne Forfarenhed er Ansægtelsens Frugt. Men et
saadant Haab kan Verden jo ikke tage, thi det vindes jo i Nøden,
og vinder Styrke ved Nøden. Ham forhjalp Modgang til en Be-
kræftelse i det indvortes Menneske; thi den, der lærte, hvad han
lærte, af hvad han leed, og lærte det Gode af hvad han leed,
han vandt ikke blot den bedste Lærdom, men hvad der er meget
mere —- den bedste Læremester, og den, der lærer af Gud, han
bekræftes i det indvortes Menneske. Om han da end tabte Alt,
saa vandt han dog Alt, og Abraham eiede kun en Begravelse i
Canaan, og dog var han Guds Udvalgte.
Betragt ham, den Forurettede. Han klager ikke over
Livet, men over Menneskene, som fordærve Alt, og forbittre
hvad Gud gjorde godt. Betragt ham lidt nøiere. Du kjender ham
neppe siden den Tid, da han ung og freidig gik ud i Livet fuld af
Forventning, hans Mine saa aaben, hans Hjerte saa varmt,
hans Sjæl saa hurtig til at ile ethvert Menneske imøde, der var
for ham kun Fryd og Herlighed. Dog saaledes blev det ikke.
Snart havde, som han meente, Menneskenes Sviig sralistet ham
hans Tro, Menneskenes Underfundighed spottet hans Aaben-
hjertighed, Menneskenes Kulde og Selvkjerlighed mattet Begeist-
ringen i ham, Menneskenes Misundelse styrtet hans Mod, hans
Kraft, hans Fyrighed, hans stolte Stræben, hans herlige Jdræt·
i den samme Elendighed som den, i hvilken de selv leve. Hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
