Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
man end holder Livet ud, Menneskene, meente han, vare tabte.
Da forvirrede Alt sig for ham; der var ingen Gud, der tænkte
Alt til det Gode, men Alt var overladt til Menneskene, der tænkte
alt til det Onde. Men jo mere hans Sjæl stirrede ned i den Af-
grund af mørke Lidenskaber, som forestillede sig for ham, desto
mere Magt fik Fristelsens Angst over ham, indtil han selv styrtede
ned i den og tabte sig i Fortvivlelse Eller om Smerten end ikke
saaledes rev ham hen, da stod han følesløs i Menneskenes Kreds,
han saae det gjentage sig med Andre, hvad der var hændet ham,
men han fornam ingen Deeltagelse; hvad hjalp den ogsaa, da
han ingen Trøst havde at byde. Eller han skjulte sig for Menne-
skene, for i Sjælens Eensomhed at fordybe sig i sin trøstesløse
Viisdom, at udgrunde Fortvivlelsens Tanke i sin hele Forfærdelse
Eller han blev bøiet som et Rør, sygnede i et langsomt tærende
Veemod, en Ængstelse for sig selv og for Enhver, der var Vidne
til, hvorledes han udsluktes. — Men den, i hvis Sjæl det indvortes
Menneske forkyndte sig i hiin Bekymring, om hvilken vi tale,
den, hvis Sjæl intet Menneskes Kjerlighed saaledes udfyldte, at
Vidnesbyrdet gik ham af Sinde, han fandt vel aldrig Menneskene
saaledes som hiin Forurettede, og dog fandt han dem maaskee
anderledes, end han havde haabet og ønsket. Men selv om det
forfærdelige skete, om Menneskene stode op mod ham som Volds-
mcend eller de forlode ham som Bedragere, om Fjenden for-
fulgte ham, om Vennen forraadte ham, om Misundelsen spændte
Snarer for hans Fod, hvad formaaede de dog over ham? De
kunde forøge ham Bekymringen, de kunde hjælpe ham til at
udrive af sin Sjæl enhver Følelse, med hvilken han tilhørte Skab-
ningen saaledes, at han i den ikke tillige tilhorte Skaberen. Men
de knnde ikke forhindre, at den Bekymring efter Gud, der var i
hans Sjæl, dybere og inderligere søgte sin Gjenstand. Og den,
der»søger Gud, han finder altid, og den, der nøder et Menneske
til at søge, han hjælper ham til at finde. Da søgte hans Sjæl i
Vekymringen inderligere og inderligere, indtil han sandt Vidnes-
byrdet; thi den, der elsker Gud, han bekræftes i det indvortes
Menneske, og den, der elskede Menneskene og kun ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
