- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
346

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

Kjærlighed lærte ligesom at elske Gud, hans Opdragelse var dog
kun ufuldkommen; men den, der elskede Gud, og i denne Kjærlig-
hed lærte at elske Menneskene, han var bekræftet i det indvortes
Menneske. Negtede Mennesket ham sin Kjerlighed, da hjalp
han ham til at finde Guds, der er saligere end hvad der opkom
i et Menneskes Hjerte; negtede Vennen ham sin Trøst, da hjalp
han ham til at finde Guds, der er over al Maade; negtede Verden
ham sit Bifald, da hjalp den ham til at søge Guds, der overgaaer
al Forstand.

Betragt ham, den Forsøgte, der blev prøvet i Anfægtelsens
Nød. Maaskee saae Du ham sjeldnerez thi Ansægtelsen kommer
jo ikke altid med synlige Tegn. Det var ikke, hvad vi egentlig
kalde Modgang, hvori han blev prøvet; Menneskene forlode ham
ikke, tvertimod i udvortes Henseende var Alt venligt og skjønt.
Dog sad hans Sjæl i Nød, og som denne ikke laae i det Udvortes,
saa kunde han heller ikke søge Menneskenes Trøst Udvortes
lykkedes Alt ham, og dog var hans Sjæl i Angst uden Tillid og
Frimodighed. Han søgte ikke sin Fred og Hvile i det Udvortes,
og dog vedblev hans Hjerte at være besværet. Da segnede det
indvortes Menneske i ham, det var ham, som var den udvortes
Lykke der kun for at frede om den inderlige Lidelse, at han end
ikke i Verdens Gjenvordighed skulde finde Lindring; det var ham,
som var det Gud selv, der lagde sin vældige Haand paa ham, som
var han et Vredens Barn, og dog kunde han ikke nærmere for-
staae eller forklare sig hvorledes. Da oprørte hans Inderste sig i
ham, da gjorde han, hvad der staaer i et gammelt Opbyggelses-
skrift, da ,,roste han sig af at han var fortabt,« og at det var Gud
selv, der havde styrtet ham i Fortabelsen. Da isnede det indvortes
Menneske i ham. — Men den, i hvis Sjæl det indvortes Menne-
ske forkyndte sig i den Bekymring, om hvilken vi tale, han slap
dog ikke Bekymringen· Om han end ikke fandt Forklaringen, han
fandt dog den Forklaring: han skulde bie paa Forklaringen Han
sandt dog den Forklaring, at Gud prøvede, han fandt dog den
Trøst, at naar Gud prøver, da bliver Tiden vel saa saare lang,
men at Gud kan indhente Alt igjen, thi for ham er een Dag som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free