Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
som ved sin Korthed og Skjønhed er blevet et Ordsprog, bevaret
fra Slægt til Slægt, og Ingen har formastelig føiet Noget til
eller taget Noget fra; men Udsagnet selv er ikke det Veiledende,
og Jobs Betydning ligger ikke i, at han sagde det, men i at han
efterkom det i Gjerning. Ordet selv er vel skjønt og værd at
overveie, men dersom en Anden havde sagt det, eller dersom Job
havde været en Anden, eller dersom han havde sagt det ved en
anden Leilighed, da var ogsaa Ordet selv blevet et andet, betyd-
ningsfuldt, hvis det ellers var det, som udtalt, men ikke betyd-
ningsfuldt derved, at han handlede ved at udsige det, at Udsigels
sen selv var en Handling. Dersom Job havde anvendt hele sit
Liv paa at indskærpe dette Ord, dersom han havde betragtet
det som Summen og Fuldendelsen af, hvad et Menneske bør lade
Livet lære sig, dersom han bestandig blot havde lært det fra sig,
men aldrig selv forsøgt det, aldrig selv handlet, idet han udsagde
det, saa er Job en Anden, hans Betydning en anden. Da vilde
Jobs Navn være glemt, eller det vilde dog være ligegyldigt, om
man vidste det, Hovedsagen var Ordets Indhold, den Tankefylde,
der laae i det. Hvis Slægten havde annammet Ordet, da var det
dette, hvilket den ene Slægt overgav til den anden; medens det
nu derimod er Job selv, der ledsager Slægten Naar da den ene
Slægt har udtjent, har fuldkommet sin Gjerning, udkæmpet sin
Strid, da har Job ledsaget den, naar den nye Slægt med sine
uoverskuelige Rækker og hver Enkelt i disse paa sin Plads staaer
færdig til at begynde Vandringen, da er Job atter tilstede, ind-
tager sin Plads, hvilken er Menneskehedens Yderpost- Seer
Slægten kun glade Dage i lykkelige Tider, da følger Job trofast
med, og hvis den Enkelte dog i Tanken oplever det Forfærdelige,
ængstes ved Forestillingen om, hvad Livet kan gjemme af Ræd-
sel og Nød, om, at Ingen veed, naar Fortvivlelsens Time slaaer
for ham, da søger hans bekymrede Tanke hen til Job, hviler
sig paa ham, beroliges ved ham; thi han følger troligen med og
trøster vel ikke saaledes, som havde han engang for alle lidt, hvad
aldrig siden skulde lides, men trøster som Den, der vidner, at det
Forfærdelige er lidt, at Rædselen er oplevet, at Fortvivlelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
