Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Gud for, at hans Sjel ikke var saa vild i Glædens Tid, som den
nu var bleven det; han vilde ikke forfærdes ved Tanken om, at
hans Begjering var Leilighed til Fortabelse; han vilde ikke be-
kymres over, at elendigere end al hans Elendighed var den Be-
gjeringens Orm i hans Sjel, der ikke vilde døe. — Maaskee var
der Den, der i Tabets Øieblik ogsaa mindedes, hvad han havde
besiddet, men han formastede sig til at ville forhindre Tabet i at
gjøre sig forstaaeligt for ham. Var det end tabt, hans trodsige
Villie skulde dog formaae at beholde det hos sig som var det ikke
tabt. Tabet vilde han ikke stræbe at bære, men han valgte at
sorspilde sin Kraft i en afmægtig Trods, at fortabe sig selv i en
vanvittig Besiddelse af det Tabte. Eller han undflyede i samme
Øieblik feigt enhver ydmyg Bestræbelse for at blive i Forstaaelse
med Tabet. Da aabnede Glemsel sin Afgrund ikke saameget for
Tabet, som for ham, og han undveeg ikke saameget Tabet i
Glemsel, som han bortkastede sig selv. Eller han søgte lognagtigt
at besvige det Gode, der engang var ham skjænket, som havde det
aldrig været skjønt, aldrig glædet ham, han meente at styrke sin
Sjel ved elendigt Selvbedrag, som var der Kraft i Usandhed. —
Eller hans Sjel blev aldeles tankeløs, og han forvissede sig om, at
Livet ikke var saa tungt, som man indbildte sig det, at dets For-
færdelse ikke var, som den beskrives, ikke var saa svær at bære,
naar man, vel at mærke, som han gjorde det, begyndte med ikke
at finde det forfærdeligt, at blive en Saadan. Ja hvo skulde blive
færdig, hvis han vilde tale om, hvad der ofte nok er skeet, og vel
ofte nok skal gjentage sig i Verden; skulde han ikke langt snarere
blive træt, end Lidenskaben af med ny og ny Opfindsomhed at
forvandle det Forklarede og det Forstaaede til ny Skuffelse, hvori
den bedrog sig selv! Lader os derfor hellere vende tilbage til Job.
Paa Sorgens Dag, da Alt var tabt, da takkede han først Gud, der
gav det, bedrog hverken Gud eller sig selv, og medens Lllt var
rystet og omstyrtet, blev han dog som han var det fra Begyndel-
sen ,,redelig og oprigtig mod Gud.« Han bekjendte, at Herrens
Velsignelse havde været miskundelig over ham, han takkede for
den, derfor blev den nu ikke tilbage hos ham som et nagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
