Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Minde. Han bekjendte, at Herren havde velsignet rigelig og over
al Maade hans Jdræt, han takkede, derfor blev Mindet ikke til-
bage som en fortærende Uro. Han skjulte ikke for sig selv, at
Alt var taget fra ham, derfor blev den Herre, der tog det, til-
bage i hans oprigtige Sjel. Han flyede ikke den Tanke, at det
var tabt, derfor blev hans Sjel stille, til Herrens Forklaring
atter besøgte ham, og fandt hans Sind som den gode Jordbund
vel dyrket i Taalmodighed.
Herren tog. Sagde Job ikke her noget Andet, end hvad
Sandheden var, brugte han ikke et fjernere Udtryk for hvad der
var at betegne med et nærmere? Ordet er kort og betegner Tabet
af Alt, det falder os naturligt nu at sige det efter ham, da Udsag-
net selv jo er blevet et helligt Ordsprogz men falder det os derfor
altid ligesaa naturligt at forbinde Jobs Tanke dermed? Eller var
det ikke Sabæer, der overfaldt hans fredelige Hjorde og nedhug-
gede hans Tjenere; talte Budet, der bragte Efterretningen, om
noget Andet? Eller var det ikke Lynilden, der fortærede Faarene
og deres Hyrder, talte Budet, der bragte Efterretningen, om
noget Andet, om han end kaldte Lynilden Guds-Ild? Var det
ikke en Storm fra hiin Side Ørkenen, der omstyrtede Huset og
begravede hans Børn, nævnede Budet nogen anden Gjerningss
mand, eller nævnede han Nogen, der havde udsendt Storm-
veiret? Dog sagde Job: Herren tog, og i samme Øieblik, som
han modtog Vudskabet, forstod han, at det var Herren, der
havde taget Alt. Hvo oplyste Job herom, eller var det et Tegn
paa hans Gudsfrygt, at han saaledes væltede Alt over paa Her-
ren, eller hvo berettigede ham til at gjøre det, og ere vi ikke
frommere, vi der stundom længe betænke os paa, at tale saa-
ledes?
Der var maaskee Den i Verden, der mistede Alt. Da satte
han sig hen at overveie, hvorledes det dog var gaaet til. Men det
Hele blev ham uforklarligt og dunkelt. Hans Glæde forsvandt som
var det en Drøm, og Bekymringen blev hos ham som en Drøm,
men hvorledes han var kastet fra den enes Herlighed i den andens
Zk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
