Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Frugt, som Mennesket nød, plantede Kundskabens Træ i hans
Indre, der bar sine Frugter, hvilke nu vel ikke forekom ham
lysteligez thi Kundskabens Frugt synes altid lystelig og er det at
skue til, men naar man haver nydt den, da føder den Møie,
tvinger Mennesket til at arbeide i sit Ansigts Sveed, og saaer
ham Torne og Tidsler. Hvad der skete i Dagenes Begyndelse,
det gjentager sig bestandig i enhver Slægt og i den Enkelte,
at Kundskabens Frugt er lystelig at skue til. Mægtede Herrens
Formaning ikke at frelse det første Menneske fra dette Bedrag,
hvorledes skulde menneskelig Røst formaae Andet end at gjøre
den Enkelte hiin Frugt end lysteligere at skue til.
Edens Hauge lukkedes, Alt var forandret, Mennesket blev
bange for sig felv, bange for Verden omkring sig, bekymret spurgte
han, hvad er det Gode, hvor er det Fuldkomne at finde, hvorfra
har det sit Udspring, hvis det er til. Men Tvivlen, som Kund-
skaben førte med sig, slyngede sig ængstende omkring hans Hjerte,
og Slangen, der havde forført ham ved det Lystelige, knugede sig
nu som ham. Skulde han faae at vide, hvad det Gode og Fuld-
komne var, uden at faae at vide, hvorfra det kom, skulde han
kunne kjende det evige Ophav, uden at vide, hvad det Gode og
Fuldkomne var? Snart vilde Tvivlen forklare ham det Ene snart
det Andet, og lurede da paa ham i Forklaringen selv for at gjøre
ham end mere urolig. Hvad der skete i Dagenes Begyndelse, det
gjentager sig i enhver Slægt og i den Enkelte; Virkningen af
Kundskabens Frugt lod sig ikke standse. Med Kundskaben blev
Tvivlen inderligere, og Kundskaben, der skulde veilede Mennesket,
bandt ham i Nød og Modsigelse. Snart var Kundskaben ham et
Uopnaaeligt, efter hvilket han sukkede; snart var den hans Tanke
en Salighed, hvilken hans Sjel bestandig tabte; snart var den ham
en Viden, ved hvilken hans Hjerte skammede sig; snart en Er-
kjendelse, der kun bragte ham til at skjælve; snart en Bevidsthed
om sig felv, snart en Bevidsthed om den ganske Verden; snart
ansporede den ham enhver hans Evne, snart slappede den hans
Væsen i Mathedz snart overvældede den ham med sin Rigdom,
snart udhungrede den ham med sin Tomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
