- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
47

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

høit var vel det Bjerg, man kunde bestige, uden at Øiet opda-
gede Noget, som ikke var Din Eiendom? Har Du glemt, at der
var Den, der kunde bestige det høieste Bjerg, hvis Spidse naaede
op i Skyerne, kunde vise ud over Jordens Riger og Lande og
sige til den Hungrende: ,,alt dette vil jeg give Dig, naar Du
vil falde ned og tilbede mig.« Har Du glemt, at denne var Fri-
steren? Vilde Du virkelig saaledes gjøre vel imod et andet Men-
neske, at Du gjorde ilde imod ham; vilde Du være hans Vel-
gjører saaledes, at Du blev hans Sjels Fiende? Hvor Meget
behøver vel et Menneske for at leve, da hans Liv jo ikke bestaaer
i Mad og Drikke? Du, der vil ængste den Trængende i Under-
kastelse, frygter Du ikke for, at han med et eneste Ord skal tage
Glandsen fra al Din Herlighed og gjøre Dit Sølv og Guld til
en falsk Mønt, som Ingen vil modtage? Vilde Du saaledes for-
raade Din Næste med et Kys, dræbe hans Sjel, idet Du frelste
hans Legeme? O! al god og al fuldkommen Gave er dog ovenfra,
og Jordens Skatte have som saadanne ingen Forjættelser, ingen
fortrinlig Berettigelse til at kaldes saa. Hvis Du da kan give,
da glem aldrig —for Din egen, aldrig for den Andens Skyld, at
det er ovenfra, at ikke Du, der vilde være hans Velgjører og
kunde være det, snarere skal trænge til ham, trænge til at han
vægrer sig ved at modtage, trænge til, at han lader Dig lære,
at J ikke passe for hinanden, at han ikke er ligesaa nedrig som
Du er hovmodig, at Du ikke formaaer at fordærve hans Sjel,
om Du end kan lade hans Legeme lide. Driv ikke Aager med
Dit Gods, gjør ikke som Den, der veed at lade sin Gave blive
sig end mere frugtbringende efter at han haver bortgivet den,
gjør ikke det endnu forfærdeligere, som Du, fom den ganske
Verden ikke kan erstatte, at han tog Skade paa sin Sjel. Giv
Din Gave, vogt paa den, og hvis Du end ikke selv forskylder
det, hvis Du dog mærker, at den Trængende føres i Fristelse,
da lad Formaningen følge, Anviisningen til Gud, eller lad
hellere reent være at give ham, glem ikke over al den Velgjø-
renhedens Vidtloftighed, ved hvilken Din Rigdom tillader Dig
at glædes, at det er bedre og saligere og uendeligt vigtigere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free