Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
dog ned herovenfra. Den Mægtige maa nøies med, at den
Ringe tjener ham, men den Ringe ham tjener den Mægtige,
og i Din Taksigelse opløftede Du Dig til Gud, at han havde
brugt hiin mægtige Mand som et Redskab for at hjælpe Dig.
— Eller Dit Vilkaar var blidere, Du havde Dit tarvelige Ud-
komme, Du levede i nøisom Tilfredshed i Din ydmyge Bolig
ved Foden af den Riges Pallads; men ham skyldte Du det,
ham skyldte Du det Alt, og den Tjeneste, Du kunde gjøre ham,
følte Du selv, var kun et ringe Vederlagz men desto villigere
var Dutil at takke ham. Stundom saae Du ham hos Dig; men
hans Blik forvissede Dig let om, hvor lidet Din Tak havde at
betyde, og at han ikke forstod at lade sig betale i denne Mønt,
men vidste at gjøre sig betalt paa en anden Maade. Da kunde
du ønske, at Du var en Spurv under Himlen, der dog kun
har Gud at takke for sit Udkomme, en Lilie paa Marken,
der dog kun har Gud at takke for, at den er herlig paa-
klædt, at Du kun havde Gud at takke, hvem det er en
Glæde over al Maade at takke atter og atter. O! al god og
al fuldkommen Gave er dog ovenfra. Agter Velgjøreren ikke
Din Tak, da opløst Dig til Gud, fra hvem hans Gave kom,
men undlad dog ikke at takke ham, gjør for ham, hvad Du
formaaer, hvilket ikke er Lidet, lad ham i Dig ved sit uvisse
Mammon have kjøbt sig en Ven, der kan modtage ham i de
evige Boliger. —— Eller Du kjendte ingen saadan Sorg, Du
behøvede ikke at takke noget Menneske for jordisk Guld og Gods,
thi det var Dig givet; men Din Sjel havde været omtumlet
i Livets Forvirring, Du havde ikke selv kunnet rede Dig ud af
Vanskeligheden, i hvilken Du var bestedt, der overvældede Din
Tanke og lammede Din Villie. Da havde Du søgt Raad og
Bistand hos et andet Menneske, hvis klare Blik snart gjennem-
skuede Mørket omkring Dig. Nu var Du glad og tilfreds, Dit
Liv randt hen stille og roligt, men Du bekjendte i Dit Hjerte
og med Din Mund, at Du skyldte ham det. Men han vilde ikke
modtage Din Tak. Naar Du talte til ham derom, da opdagede
du letteligen, at Dit Liv og dets Forvikling vel havde engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
