Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
,,J Taalmodighed." Ordet siger ikke ved eller formedelst
Taalmodighed, men ,,i" Taalmodighed, og antyder herved, at
Betingelsen staaer i et sæt-ligt Forhold til det Betingede. Vel
behøvede Kjøbmanden ogsaa Taalmodighed og Fiskeren, men
behøvede tillige adskilligt Andet, behøvede Indsigt og Erfaring,
Vare og Redskaber. Vil han uden dette eller Uden at forstaae
sig derpaa, sidde i Taalmodighed og vente, vil han mene, at
det, at forstaae sig paa Taalmodighed, var tilstrækkeligt for at
erhverve sit Udkomme og sin Fangst, saa vil han jo snart finde
sig bedraget. Hvis Den derimod, der vil erhverve sin Sjel, ikke
vil forstaae, at naar han vandt Taalmodighed, han da vandt,
hvad han behøvede, hvad der var mere værd end al anden Vin-
ding, saa vil han aldrig komme til at erhverve den. Det viser
sig allerede her, hvor betrygget denne Erhvervelse er, fordi
den er i dyb Forstand saa underfundig, at den vinder, jo mere
Verden bedrager. J denne Erhverven er nemlig Betingelsen
tillige Gjenstanden, og afhænger ikke af noget Udvortes. Derfor
bliver Betingelsen, naar den har tjent til Erhvervelsen, som det
Erhvervede, ikke som naar Kjøbmanden har solgt sine Vare og
Fiskeren fanget sin Fisk, han da lægger Taalmodigheden fra
sig ligesom Redskaberne for at glæde sig ved det Erhvervede.
J det Udvortes er Taalmodighed noget Tredie, der kommer
til, og menneskelig talt var det jo bedre, om den ikke behøvedes-;
somme Dage behøves den mere, somme mindre, alt eftersom
Lykken er, hvis Skyldner han bliver, selv om han erhvervede
nok saa lidet, thi kun naar han vil erhverve Taalmodigheden,
da bliver han Jngens Skyldner. Om Menneskene derfor end
i det udvortes Liv anprise Taalmodigheden, saa er og bliver
den dog en Byrde. Saaledes tager Vandringsmanden en Stav
i sin Haand. Han negter ikke, at den er en Tyngde, og at han
forsaavidt har mere at bære paa end ellers, men han beregner,
at Staven vil understøtte ham paa Vandringen saa meget, at
Vindingen bliver større, og hans Gang lettet. Dersom Een
kunde overbevise ham om, at det ikke var saa, da vilde han ikke
tage en Stav med sig, ligesom han nu lægger den fra sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
