- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
72

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Men gives der da ingen anden Maade, paa hvilken et Men-
neske kan gribe sin Sjel? Kan han ikke fravriste den hiin Magt,
der ulovligt eiede den? Hvorved vil Sjelen gjøre dette, uden
ved sig selv. Men den eier jo ikke sig selv, siden den vil gribe
sig selv. Er desuden ikke hiin Magt den stærkere, siden den har
kunnet sætte sig i Besiddelse af hans Sjel. Hvilket er nu altid
den Svageres Vaaben? Det er Taalmodighed. Men maa han
da ikke eie sin Sjel for at have Taalmodigheden, i hvilken han
erhvervet den? Jngenlundez thi Taalmodigheden bliver til
under Erhvervelsen, i hvilken han ikke, som han maa antages,
hvis han skulde bruge Kraften, bliver stærkere og stærkere, men
i hvilken han tilsyneladende bliver svagere og svagere. Netop
fordi Verden ulovligt eiede hans Sjel, maa den yderligere
Efterfølge heraf, samt af at Verden virkelig er den Stærkere,
være den, at han bliver svagere og svagere iForhold til Ver-
denslivet. Dersom Sjelen ikke var Forskjelligheden fra Ver-
denslivet, vilde den aldrig kunne erhverves, men da den dog
tilhører Verden, kan Erhvervelsen ingen anden Forudsætning
have end den intetsigende: Taalmodighed, og denne igjen saa-
ledes, at den ikke er, men vorder.

J Taalmodigheden afsinder Sjelen sig med alle sine Eiere,
med Verdenslivet, idet den lidende erhverver sig selv fra det,
med Gud, idet den lidende modtager sig selv af ham, med sig
selv, idet den selv beholder hvad den paa samme Tid udgiver
til begge, uden at Nogen kan tage det fra den: Taalmodigheden.
Med Magt kan Sjelen Jntet saae; thi den er netop i fremmed
Magt. Var Sjelen paa nogen anden Maade fri, da var den
ikke Selvmodsigelsen i Modsigelsen mellem det Udvortes og
det Indvortes, det Timelige og det Evige. Denne Selvmod-
sigelse udtrykkes her igjen, at Sjelen er stærkere end Verden
ved sin Svaghed, og at den er svagere end Gud ved sin Styrke,
at den Intet kan erhverve, med mindre den vil bedrages, uden
sig selv, og sig selv kan den kun erhverve ved at tabe.

»Men hvad er da et Menneskes Sjel?« Dersom Du spørger
saaledes i Utaalmodighed en Anden, da vil Du neppe finde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free