- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
85

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

afgjørende Øieblik; thi Forestillingen om, at der er Fred og
Tryghed, og Menneskenes Forsikkring derom er som en For-
tryllelse, der bedaarer letteligen med sin stærke Bedøvelse, og
fordrer hele Sjelens Kraft for at løses. Dog er denne opda-
gende Kraft atter ikke ubetinget at rose. Dersom et Menneske
liig en Eventyrer vovede sig ud til den Yderlighed, hvorhen Men-
neskene sjeldent sætte deres Fod, hvis han skuede ned og saae
det Skjulte, opdagede det Forfærdelige, og nu, greben af An-
gest, slagen med Frygt, styrtede tilbage for de Rædsler, han
selv havde hentet frem, forgjeves søgte at undflye dem, for-
jeves søgte et Skjul i Menneskenes Vrimmel, fordi de for-
fulgte ham overalt; dersom et Menneske med sin bekymrede
Indbildning manede Angester, som han ikke formaaede at be-
seire, medens han dog ikke kunde aflade at stirre paa dem, at
fremkalde dem ængsteligere og ængsteligere, at udgrunde dem
frygteligere og frygteligere, da ville vi ikke prise ham, om vi
end prise Menneske-Naturens vidunderlige Herlighed. Kaldte
han derimod Forfærdelsen frem, og opdagede Livsfaren, ikke
menende, at han ved ørkesløs Tale skulde give Menneskene
Stof til ørkesløs Overveielse, men fattede, at Faren angik ham;
vandt han nu med den for Øine den Sjelens Styrke, som For-
særdelsen giver, da var dette i Sandhed at prise, i Sandhed
vidunderligt Vidunderligt; hvo skulde ogsaa forstaae det, da
Jngen saae Faren, og altsaa Ingen kunde fatte, hvad der ellers
er let at forstaae, at den Mand, om hvem man veed, han op-
levede det Rystende, at han blev modnet i Alvor.

Medens derfor al Tale som saadan om, at Fare og For-
færdelse giver et Menneske Kraft, er en svigefuld Tale, som
Menneskene kun altfor gjerne ville høre, fordi de kun altfor
gjerne ville bedrages, saa er det derimod altid gavnligt at be-
tænke, at der ogsaa hører Kraft, ja ret egentligen Kraft til at
opdage Faren, gavnligt at forstaae Sandheden, at der altid er
Fare, fordi et Menneske ,,gaaer i Fare, hvor han gaaer,« og
fordi et Menneske aldrig frelses, uden ved at ,,arbeide med Frygt
og Væven.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free