Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
fra Slægt til Slægt, thi det skrevne Ord staaer fast, og naar
det er afsattet, under den jordiske Forsigtigheds ængstelige
Opsyn, da bedrager det ikke, da kan man trygt kjøbslaae og
handle, skifte og dele; da opdager man med forudilende Snild-
hed eller med sildig Forfærdelse Livets Farer, men man ud-
tænker ogsaa kløgtigen Midler derimod — og da gaaer Livet
hen i en høist alvorlig Drøm, indtil Døden kommer og gjør
Ende paa Regnskabet og paa Regnemesteren.
Den derimod, hvem hiint Ord pludseligen vakte, hans Sjel
greb det vel med sin underlige Gaadefuldhed, og greb den med
ny Angest, da han atter og atter hørte det letsindigen brugt,
ligegyldigt henkastet som en Bemærkning, der vedgik Alle, og
som dog Jngen i Særdeleshed brød sig om; allermindst for
Livs og Døds Skyld bekymrede sig om at faae at vide, hvad
der for Livs og Døds Skyld i Sandhed var værd at bevare.
Noget Timeligt kunde det ikke være; thi for Livets Skyld kunde
det vel være ønskeligt at bevare, men hvorledes skulde man
for Dødens Skyld ønske at bevare det, da man jo netop for-
lader det i Døden, der uden Misundelse og uden Forkjærlighed
gjør Alle lige, lige fattige, lige asmægtige, lige elendige, Den,
der eiede en Verden, og Den, der Jntet havde at miste; Den,
der efterlod sig Fordring paa en Verden, og Den, der var i
Gjeld for en Verden; Den, hvem Tusinder adlød og Den,
som Jngen kjendte uden Døden; Den, hvis Deilighed var Men-
neskenes Beundring, og den Elendige, der kun søgte en Grav
at skjule sig for Menneskene. Saa maatte da det, hvorom Talen
var eller rettere hvorom den i Sandhed kunde være, være noget
Evigt, og hvad Andet da med et eneste Ord end et Menneskes
Sjel. Og vigtig var Sagen, ja af yderste Vigtighed, Overveiel-
sen ikke at opsætte til imorgen; thi saa afbrudt som Ordet for-
binder Liv og Død, saa hurtigt og brat vexle Liv og Død her-
nede, og det næste Øieblik kunde maaskee være for silde. Alle-
rede dette var jo forfærdeligt, at Døden saaledes kan komme
paa et Menneske som en Tyv i Natten, inden han fik at vide,
hvad der var værd at bevare, og hvis dette var hans Sjel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
