- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
101

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101

tvivlelse, og derfor mener, at man kløgtigen skal beflitte sig paa,
hverken at være kold eller varm, som var dette ikke det mest
Fortvivlede? Eller seer Taalmodigheden ikke den største Fare
i, at det ikke var Tilfældet, hvad Forstanden opdagende frygter,
thi da kunde end ikke Taalmodigheden trøste mere? Nu kan den,
hvis den Syge blot vil, da Faren er, om han skal saae Lov til
at frigjore sig fra det Evige, at visne i Forstandighed, at uddøe
i Forhærdelse, at afsjeles i Aandløshed. Og mod denne Fare
er der jo endnu Raad. Den, der troende vedbliver at tragte
efter det Evige, han bliver aldrig mættet saaledes, at han jo
saligen vedbliver at hungrez den, der haabende seer det Til-
kommende imøde, ham kan det Forbigangne ikke sorstene i
noget Øieblik; thi han vender det jo altid Ryggen; Den, der
elsker Gud og Mennesker, han har endnu bestandig nok at gjøre,
selv, naar Nøden er størst og Fortvivlelsen nærmest. Jnden
han lægger sig hen at døe, da spørger han endnu engang: elsker
jeg Gud ligesaa høit som før og elsker jeg Menneskenes fælleds
Anliggender. Tør han svare ja herpaa, da døer han ikke eller
døer saligt; tør han det ikke, da er der jo nok at gjøre. Da skal
han i Kjerlighed og for sin Kjerligheds Skyld overveie, om han
ikke kan see, kan øine, kan ahne den Glæde og Trøst, der dog
maa skjule sig i det Sørgelige, da dette dog maa i Sandhed tjene
ham til Gode. Og, selv om han Jntet fandt, denne Overveielse
skal tjene ham til Gode, denne Overveielse, som den Utaalmos
dige, der jo er saa riig paa Tanker og saa opfindsom i Vendinger,
skulde kunne anstille endnu skjønnere, hvis han vilde det.

Skulle vi nu sige: held den Ulykkelige, der laae paa Veien
mellem Jericho og Jerusalemz thi ham gik Taalmodigheden
forbi som den barmhjertige Samaritan? Skulle vi begynde
forfra? Eller skulle vi ikke sige, den gaaer ethvert Menneske
forbi, held Den, der ikke selv forskyldte, at den gik ham forbi
uden at hjælpe Derfor kalde vi jo Gud Taalmodighedens Gud,
fordi han selv er Taalmodigheden og intetsteds er langt borte
fra os. -

At bevare sin Sjel i Taalmodighed o: at holde den i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free