Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Taalmod i Forventning
Evang. Luc. 11, 33——40. (Søndag efter Juul).
Faar Opsyldelsen er kommen, hvor er Alt saa forandret!
Naar Barnet er født og Glæden fuldkommen; naar Natten
er forbi og Dagen srembrudtz naar Kampen er udstridt og Sei-
ren vis; naar Qviden er forvunden, og Jubelen vaagnet; naar
Arbeidet er færdigt og Lonnen vinkerz naar Længselen er be-
roliget, og Velsignelsen siger Amen, hvor er da det Forbigangne
glemt som den Dag igaar, kort som et Suk, stakket som et Øie-
blik. Den, der selv har oplevet det, undres derover og fatter
det neppe; Den, der ikke prøvede det, forstaaer ei, hvorom
Talen var eller Talen derom: om Fødselens Veer, om Nattens
Mørke, om Kampens Forfærdelse, om Qvidens Angst, om
Arbeidets Møie, om Længselens Evighed. Men er det nu saa-
ledes, at i denne Henseende den Enkelte ikke forstaaer sig selv,
og den Ene ikke den Anden, saa er jo al Tale om Forventning
en Skuffelse; thi Den, der fryder sig ved Opfyldelsens Daglys-,
han skimter end ikke Dæmringens Taage; og Den, der holder
Forventningens Lampe tændt i Natten, han øiner end ikke
Dæmringenz og Den, der pustede Lampen ud, han bekymrer
sig hverken om det Ene eller det Andet — men den Talende
maa jo selv være i eet af Tilfældene. Og dog er det atter et
Menneske saa saare gavnligt, at forstaae sig selv og at kunne
tale med sig selv om Forventningenz thi Forventningen kommer
ikke, som Fødselen, kun een Gang, eller kun een Gang, som
Døden kommer, men den aflader ikke, ligesaa lidet, som Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
