Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Men Anna derimod . . . M. T. lad Din Tanke hvile paa
denne ærværdige Qvinde, hvis Sind er mellem Gravene, og
nu, skjøndt meget bedaget, dog staaer som det Eviges unge
Forlovede. Denne Rolighed i Øiet, der dog er forventende,
denne Mildhed, der er forsonet med Livet og dog er forven-
tende, denne stille Uforkrænkelighed, der qvindeligt sysler med
Erindringen og dog er forventende, denne ydmyge Selvfor-
negtelse, der dog er forventende, dette fromme Hjertelag, der
Intet begjerer mere, og dog er forventende; afblomstret, dog
endnu frodig, forladt dog ikke henvisnet, barnlos dog ikke ufrugt-
bar, bøiet i Aarene, nedbøiet dog ikke tilintetgjort, Enke dog
trolovet ,,er hun i Stilhed« med sin Forventning. Det er skjønt,
siger Du maaskee; hvis Een formaaede ret at skildre det, da
kunde man sidde og ældes ved Betragtningen af dette Bil-
lede, uden Kraft til at løsrive sig fra det. Men naar jeg da vilde
tilføie: saaledes seer Forventningen ud, og vedblive: O! at den
altid faae saaledes ud, da var der maaskee den, som utaalmo-
digen vendte sig bort fra det samme Billede. ,,Er dette Livets
Forventning, jeg som forventer, at vinde Alt, at mætte min
uudsigelige Higen, forventer, at Livet selv vil lære mig, hvor
meget Mere der er at forvente, end hvad jeg aner? Er dette
hvad der hænder Forventningen? beholder man den ønskende
Qvist i sin Haand indtil den er bleven en vissen Green, og denne
beholder man i sin Haand — som Opfyldelsen?« Nu han be-
høver vel ikke at frygte, at han pludseligen som ved et Slag
skulde komme til at ligne den fromme Anna, eller at Tiden
skulde lifteligen, uden at han selv vidste af det, omdanne ham
efter det Billede, som paa Afstand er skjønt, men ængster nær-
ved. Og Anna havde jo heller ei altid været Enke, hun havde
ogsaa været ung, ogsaa kjendt Ungdommens Forventning.
Men Den, der ikke kjender Livets Farer, hans Mod er kun en
lidet priselig Dumdristighedz og Den, der ikke kjender Livets
Svig, hans Forventning er kun en Beruselse i Drømme. Saa
vist som der er Fare, saa vist er der ogsaa Skuffelse, og først
naar et Menneske forsøger sig saaledes heri, at han vælger den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
