- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
122

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

da Nogen er forventende, da er det Anna, og lader end denne
Forventning, efterat Opfyldelsen er kommen, sig aldrig gjen-
tage, det skal dog være et Menneske gavnligt, ikke blot at vogte
paa sig selv, at han ikke fortabes i Forventningens utaalmodige
Tjeneste, men ogsaa at agte paa sin Forventning, at han tør
vedkjende sig den, selv naar han i Tanken dvæler ved den for-
ventende Annas eneste Forventning; eneste, thi derfor prise
vi hende, at hun kun havde en eneste, og derfor prise vi hende
atter, at hendes Forventning i Sandhed var den eneste. Værdig
staaer hun da ved Simeons Side, der Jntet begjerer uden at
k see, hvad han saae, og derpaa at vandre hjem i Fred. Salige
·— de Øine, som saae, hvad han saae, og saae det saaledes, som
han saae det; om et Menneske da end blev graahærdet som
Simeon, bedaget som Anna, saligt dog at være den Forven-
« tende, der forventer og seer den Forventede, i hvis Sted ingen
»;« Anden skal komme!



f Er Anna ikke taalmodig i sin Forventning? Høres
ks« det end stundom i Verden, at et Menneske slet Jntet forventer,
xx menes det end stundom, at en Saadan vandt den rette Sikker-
Tj! hed, fordi han underfundigen gjorde det umuligt for Tabet at
s-«i blive ham forstaaeligt, saa indrømmes det jo ogsaa, at denne
F- Viisdom er af en senere Oprindelse, og at intet Menneske strax
P i sin første Ungdom eier den. Oprindeligen var han da som
k ethvert Menneske forventende. Med et Smiil eller med en
Z. Taare tilstaaer man, at Forventningen er en Oprindelighed i
«f Sjelen. Saalænge den er dette, en høirøstet Begeistring, en
f; uforklaret Tillid, en Brusen derinde, saalænge priser man den

« som Ungdommens skjønne eller barnagtige Fortrin, som en
; Førstefødselsret, man dog i Livets Nød bortgiver for en Ret
i Lindser. Saalænge Ungdommens glade Sind jubler ud i Lykke
og Tilfredshed, saalænge indrømmer man, at det er i sin Orden
at ville være glad og lykkeligt; men naar Glædens beleilige
Stund vil kjøbes og vil kjøbes dyrt, da følger en senere Viisdom,
og Mennesket vil end ikke være glad, vil være bedrøvet, vil være
ulykkelig. Naar skeer dette? Det skeer i Nøden, eller vi kunne


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free