Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Taler, men i Varmen er den ordknap nok. Den timelige Taal-
modighed har Føde med sig for en længere Tid, holder ufor-
trgdent ved, hviler sjeldent, beder aldrig, men Anna vedblev
Nat og Dag. Siger Utaalmodigheden end, at det er ingen Kunst
at bede, o! selv det, til en bestemt Tid, om end kun for et Øie-
blik, at skulle samle sit Sind i Bøn og bede inderligen, er van-
skeligere end at indtage en Stad, end sige da at holde ud Nat
og Dag, og bevare Jnderligheden i Hjertet, og Sindets Nær-
værelse og Tankens Stilhed og hele Sjelens Samtykke i Bøn-
nen, uden at adspredes, uden at forstyrres-, uden at fortryde
sin Andagt, uden at ængstes for, at den er et opsminket Ve-
drag, uden at blive modbydelig ved sin megen Beden; men
Anna veeg ikke fra Templet, tjenende Herren med Beden
og Fasten Nat og Dag.
Blev Anna skuffet i sin Forventning, kom Opfyl-
delsen for sildig? Hendes Forventning var til Noget, der
skulde skee i Tiden; altsaa maa jo Udfaldet afgjøre om Opfyl-
delsen kom eller det blev ved Skuffelsen. Skulde Anna virke-
ligen her blive ligesaa trøstesle som al den Tale, der høres
om Udfaldet, hvilken ligesom Udfaldet altid kommer bag efter.
Udfaldet viste, at hendes Forventning gik i Opfyldelse;
hun blev altsaa ikke skuffet. Men i hvilken Forstand blev
hun ikke skuffet? Blev hun maaskee selv til Noget ved sin
Forventning, saaledes som Den, der var forarmet, og atter
blev riig, Den, der var styrtet og atter blev ophøiet, i en
vis Forstand ogsaa blev det ved sin Forventning, forsaavidt
han ikke selv havde opgivet at være sin Medarbeider — blev
Enken maaskee gift igjen? M. T. hvorfor skammer Du Dig
næsten ved, at jeg nævner dette Ord, Forventningen opkom
jo ikke i hendes Sjel, da hun fyldte sit tre og firsindstivende
Aar, den gaaer jo langt tilbage i Tiden indtil de Dage, da hun
gjorde det Valg, hun i sin sidste Time vedkjendte sig. Er det
mig, der formastelig spotter den Ærværdige, eller hvis dette
havde været hendes Forventning, var da ikke Opfyldelsen kom-
men over hende som den forfærdeligste Spot. Priset være der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
