Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
tælling, at en Konge haver sagt Ordet, ligesom et fromt Ønske,
der vil forlige det Forskjelligste i eenfoldig Forstaaelse af det
Samme derved, at Ordet selv paa forskjellig Maade bekymrer
sig om det Forskjellige. Thi naar Den, der er kongebaaren og
engang skal styre Riger og Lande, i Armodens Hytte seer paa
Væggen et Billede, som dette nu kan være efter fattig Leilig-
hed, et Billede, hvis Mangelfuldhed næsten aflokker ham et
Smiil, og han træder nærmere til og læser hiint Ord som Bil-
ledets Jndskrift, da taler Prædikeren til ham, men Prædikeren
var jo en Konge. Og naar Armodens Søn staaer undrende i
Paladset, naar uforklarede Tanker vaagne i hans Sjel, naar
han studsende seer den kongelige Majestæt, da taler Prædikeren
til ham, og Prædikeren var jo en Konge; da vender han forligt
hjem til sin ringe Bolig og til sit fattige Billede paa Væggen
Er Forliget da ikke indgaaetz eller vil Du tage Nøisom-
hedens Skin for at søge utidig Trætte, at Du ikke begjerer Kon-
gers Pragt; — men heller ei kan nøies med at tænke paa Din
Skaber! Som var hiin selvgjorte Ngisomhed ikke en vilkaarlig
Fortjeneste, af hvilken man ikke tør rose sig, ja, hvad værre er,
et Tegn paa Din Elendighed, der kun vidner mod Dig! Vel
er der nemlig Intet i den vide Verden, der formaaer, ligesaa
lidet som den ganske Verden formaaer at give et Menneske
Vederlag for den Skade, han tog paa sin Sjel, hvis han opgav
Tanken om Gud; men Den, der, forblendet som han var, for-
drede det Høieste, han lod dog forstaae, at han i en vis ufuld-
kommen Forstand fattede Dets Betydning, han opgav. — Eller
det var maaskee anderledes med Dig; Du var maaskee uvillig
til at samtykke i Forliget, netop fordi det var en Konge, der
havde sagt Ordet; og ,,en Konge faaer jo Alt, hvad han peger
paa; naar han da har fulgt Lystens Vink indtil Nydelsens yderste
Grændse, hvad Under, at hans Livsbetragtning pludseligen
forvandler sig for ham.« Ordet var da vel betydningsfuldt,
men Formaningen ikke til at annammez fordi Ordet vel var
bekymret, men ikke bekymret om nogen Enkelt, vel var et Ve-
kymringens Ord, vel var forsonet med Livet, forsaavidt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
