Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
var formildet i Sorg, men dog kun et Suk fra Veemodets Inde-
lukke, et Suk i den Stund, da den trættede Sjel byder Verden
Farvel, men dog kun en Boble, der brister, hvor dybt nede fra
den end stiger op. Thi saaledes gives der en Viisdom, der næsten
vælger Sindssvaghedens Skjul og i Menneskenes Øine ved
sin underlige Bevægethed giør Fyldest sor Alt; men Sukket
selv og Udbruddet og Rørelsen angaaer Jngen, Jngen i den
ganske Verden, end ikke Den, fra hvis Hjerte Sukket lyder. Et
saadant kort Ord, i hvilket Hjertet vil briste, et saadant Hjerte-
sprog, ikke fyndigt som Tankens Sprog men skjelvende i Stem-
ning, høres vel stundom i Verden. Det vil ikke v·ære Lys paa
Nogens Sti; thi Solen vil lyse paa Menneskets Vei om Da-
gen, og Maanen vil skinne for ham i Natten, men Lygtemaw
den i Nattetaagen vil ikke lyse, end ikke for sig selv. Naar et
Menneskes Liv lakker mod Aften, naar han modig og tanke-
fuld omgaaes Døden som sin eneste Fortrolige, naar Aanden
har tabt Kraft til i Alvor at opgjøre Regnskabet, og Døden er
bleven Trøsteren, naar Villien og Forsættet Jntet begjære
mere, men Tanken ubestemt famler sig for i det Oplevede,
medens Glemselen som en travl Svend arbeider aarle og silde
i Trøsterens Tjeneste, — og nu Ungdommen gaaer Sjælen
forbi som en Drøm, da siger et saadant Menneske for sig selv,
idet Sindet dvæler ved Livets skjønneste Betydning, som denne
engang vedgik ham: Held den, der gjorde det! Men dersom
der stod hos ham et ungt Menneske, paa hvem Livet endnu
havde hele sit Krav, da vilde han ikke tale saaledes. Kun naar
han sidder ene, hensjunken som en Ruin, fortabende sig i Vee-
mod, kun da siger han det, ikke til noget Menneske, ikke til sin
egen Sjel, men siger det hen for sig: Held den, der gjorde det.
Og ligesom den Lægekyndige veed, at der er et Træk i Ansigtet,
hvilket er Dødens, saaledes veed den Sjelekyndige, at dette
Udbrud betyder, at Aanden vil til at udslukkes. Udbruddet kan
vel have sin Betydning, men Formaningens Kraft vil man
forgjæves søge i det, fordi Troen ikke er i det, Troen paa selv
at have fuldkommet det Gode, eller paa, at det skal lykkes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
