- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
144

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Ligegyldige, hvorom han taler. Han har udeladt dette lille hen-
kastende Ord, og idet Talen om det Forfængelige farer hen,
og ligesom vil rive Alt hen i Forfængelighed, da staaer Præ-
dikeren op til at byde over Forvirringen, at den ikke kommer
videre end til sin Grændse, til at standse Forfængeligheden ved
Formaningens bestemte Udtryk: Tænk derfor paa Din Ska-
ber. Hans Tale er ikke som var denne Tanke kun en Ungdom-
mens Tanke, der dog engang maatte blive en forbigangen, han
taler ikke om den som om det Forbigangne, der engang har
havt Betydning; ikke som om noget Forbigangent, hvorom det
var ønskeligt, at det engang havde havt Betydning, nei Ung-
dommens Betydning er netop denne Tankes Betydning, og
netop ved denne Tanke skal Ungdommen sikkres mod at være
Forfængelighed, sikkres mod engang at synes Forfængelighed
Han taler ikke som den der ønsker, ikke som den der længes, ikke
som den der daaner, men med Overbeviisningens Magt, med
Erfaringens Myndighed, med den fuldvisse Jndsigts Tilforlade-
lighed, med Frimodighedens glade Tillid, med Alvorens Fynd,
med Formaningens Bekymring taler han til den Unge. Han
taler ikke ubestemt om Ungdom i Mmindelighed, men som den
Enkelte dog vel forstaaer ikke i Almindelighed, at han er ung,
thi en saadan Forstaaen tilhører netop en senere Alder, men
forstaaer det for sit Vedkommende, saa er det netop ogsaa paa
denne Maade, at Prædikeren vil have Formaningen forstaaet.
Thi dette er det Bekymrede i Formaningen, at om den end kan
gjentages atter og atter og angaae Utallige, hver Gang den
taler til den Enkelte, da er det som talte den til ham alene, som
var den bleven til alene for hans Skyld, som var den ubekymret
om hele den øvrige Verden, men desto mere bekymret om ham,
ja saaledes bekymret, som gjorde han en Velgjerning, hvis han
modtog den. Saaledes lyder Ordet, og om Du end letsindigt
eller tungsindigt vilde forsøge at bedaare Prædikeren, at fra-
liste ham Formaningen, hvilket jo dog var sørgeligt, Du skal
ikke formaae det, Prædikeren har ingen Tvetydighed forskyldt.

Saaledes taler Prædikeren formanende, og dersom Du er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free