- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
145

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

ung, om Du end tidligen indviedes i den megen Viisdom, han
taler dog til Dig; og dersom Du er ung, om Du var eenfol-
digere, Du skal dog ikke staae tryglende ved hiin Viisdoms Dør,
thi Prædikerens Bekymring er ogsaa til Dig, og han siger ikke
blot, at Du kan tænke paa Din Skaber, men han formaner Dig
dertil; og dersom Du er ung, om Du er glad, om Du er be-
drøvet, om Du er sorgløs, om Du er mismodig, i hvo Du end
er, det er dog Dig, netop Dig han taler til, Dig paa hvem For-
maningen passer, som ogsaa Grunden til Formaningen: ,,før-
end de onde Dage komme, og Aarene nærme sig, om hvilke
Du skal sige, de behage mig ikke.« Derfor har han i det Fore-
gaaende søgt at jage Sjelen op af Trygheden til at see Livets
Forfængelighed, forhindret den i ,,at troe letsindigen« (1 Cor.
xv, 2), thi ellers vilde hans Formaning, hvor velmeent den
end er, altid blive en Forfængelighed, eller rettere en alvorlig
Sag, der altid blev tagen forfængelig Ungdommen tænker nem-
lig ikke paa de onde Dage, og forstaaer ikke hvad det vil sige,
,,at Røsten i Møllen bliver svag og alle Sangens Døttre matte«
(X11, 4), og forhindrer sig selv i at gjøre, hvad den fortrinsviis
for nogen anden Alder forstaaer; og naar de onde Dage komme,
og Røsten i Møllen bliver svag og alle Sangens Døttre ere
matte, da har man ikke tænkt i sin Ungdom paa Skaberen, og
har ikke blot tabt Ungdommen, men Forstanden paa Ungdom-
mens Tanke om Skaberen.

Saaledes henvender Prædikeren sig formanende til den
Unge; men den, der vil tale om hiint forelaeste Ord, han be-
flitter sig jo ikke blot paa, at den i Ordet indeholdte Tanke vor-
der tydelig i Talen, men at Talen selv vorder tydelig; thi ,,om
Basunen giver en utydelig Lyd, hvo vilde da berede sig til Krig"
(1 Cor. X1V, 8). Men dette at Talen er tydelig, hvad er dette
Andet, end at den dog angaaer Nogen, at den dog taler noget
Menneske til Opbyggelse. Nu er det vel saaledes, at Forma-
ningens bekymrede Sandhed netop henvender sig til den En-
kelte i en særlig Livets Omstændighed; men Talen om den maa
dog vel vogte sig for ikke at betinge Opbyggelsen ved det Til-

S. Kierkegaard. 17. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free