Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
dette ikke et stort Ord, sømmer det sig for Ungdommen? Hvad
har vel den seet, den har jo kun kigget ind i Verden; hvad sor-
staaer den sig paa Verden i Sammenligning med Den, der om-
seilede Jorden? Men den forstaaer sig paa Gud, og da han ikke
skal være langt borte, saa gjælder det jo for at finde ham, at
man ikke søger ham langt borte. Der var en Tænker, som blev
Helt i Døden, han haver sagt, at han af et eneste Halmstraa
vil bevise Guds Tilværelse Lad Tænkeren beholde Beviset, giv
Ungdommen Halmstraaet, den kan — ikke bevise; men hvortil
behøves det ogsaa, naar man har Halmstraaet og — Gud! Naar
man bliver ældre, da kommer Beviset, og Beviset er en fornem
Reisende, hvem Alle see med Forundring paa. — Ungdommen
forstaaer at Gud har skabt Verden, og dog er det jo sex tusind
Aar siden. Men den forstaaer det strax — hvad Under vel; thi
hvad er sex tusind Aar for Ungdommen Andet end den Dag
igaar. Naar man bliver ældre, da er sex tusind Aar mange Aar,
da mærker man, at det er sex tusind Aar siden, at Verden blev
skabt, og ogsaa sex tusind Aar siden at Alt var saare godt.
Men som Ungdommen nu ganske naturligen tænker, at
Gud er Skaber, saa tænker den ligesaa naturligt, hvad deraf
følger; og da den ikke behøver at spilde nogen Tid paa at ud-
grunde det Første, kan den strax begynde paa det Sidste. Men
hvad følger nu deraf? Ja naar man bliver ældre og meget for-
standig, saa følger deraf yderst besynderlige Ting; saa gaaer
man ud over en tidligere Tænker, nævner sig efter en senere,
eller giver Andre Navn, og gjør andet Deslige, som hverken ved-
kommer Gud eller En selv, men kun Verdens Dom. Ungdom-
men derimod er med det Første allerede begyndt paa det Sidste;
thi hvad følger vel videre af Hiint, end hvad der ligger saa nær,
at det end ikke synes at følge deraf, langt mindre at følge videre
deraf; og hvad er dette Andet, end, at Taksigelsen er stille i
Ydmyghed, at Tilliden hviler i barnlig Fortrolighed, at Smer-
ten over Samdrægtighedens Forstyrrelse er saa dyb, at Freden
ikke længe kan udeblive, Bekymringen saa barnlig, at Ungdom-
men ikke behøver at gaae langt for atter at leve, røres og være
i Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
