Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
nere Spøg Maaskee var der Den, hvis Planer altid skaffede
ham Seier og Menneskenes Beundring, medens han dog selv,
naar han sammenlignede Udfaldet med Beregningen, altid op-
dagede en lille Mislighed, indtil han tilsidst, som han stod der
streng og herskende, sormildedes ved at lytte efter den Ung-
dommens Erindring, der nynnede det Eenfoldige sor ham, og
ved at slynge sig ind deri sorklarede hans skjønne Alvor til en
endnu skjønnere Spøg
Vi prise ikke Tilbagetoget, som var dette ene Livets Be-
tydning, som var Erindringen Alt i Livet. Formasteligen tale
vi ikke ringe om den Sandhed, som den modnere menneskelige
Viisdom udgrunder, eller om den Skjønhed, som menneskelig
Kunst frembringer, end mindre nedsætte vi Manddommens re-
delige Gjerning; vi tale kun om Tilbagetogets skjønne Betyd-
ning for Menneskets Liv, og tale om, hvorledes det, i Ungdom-
men at have tænkt paa Skaberen, er Tilbagetogets frelsende
Engel.
Saa lad da et Menneskes Gjerning tage ham, hvad dens
er, hans Tid, hans Flid; men de sremrykkende Aar, o Gud,
bevare Du en Ungdommens Erindring, der bevarer ham Ung-
dommens Tanke om Skaberen. Vee Den, der adskiller hvad
Gud haver forenet; vee Den, der adskiller Manddommen fra
sin Ungdom.
Dersom der nu var Den, hvem Betragtningen kun smer-
teligt mindede om hans Savn, da var det vel usømmeligt og
uværdigt for en opbyggelig Tale, ja værst for den selv, om den
forblev uden Deeltagelse; thi da var den ikke opbyggelig, havde
ikke fundet det Almene, men var bleven bedaaret as det Til-
sældige. Det er vel sjeldnere, at et Menneske i Sandhed kan
føle dette Savn, og stundom maaskee skuffer han sig selv, skyder
Skylden bort fra sig, holder Sjelen hen i Feighed, bedrager-
den ved gode Forsætter, vælger Savnets Smerte istedenfor
Angerens Bedrøvelse. Hvis saa er, da tør jo Talen berolige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>