Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
lighed nok saa sikker, Du vilde dog føle en dyb Beskæmmelse,
hver Gang Du sammenlignede Dit Liv med Deres, hvem Be-
kymringen om denne Sag Tid efter anden udfyldte mangt et
Øieblik mangen en Stund, hvad enten det nu var Ønsket der
beskæftigede dem, eller Hjertet der bevægedes i Taknemmelig-
hed, eller Sindet de dannede til, efter bedste Indsigt og af al
Formue, at være Giveren velbehageligt, og hvorved de for-
beredte Overgangen. Thi en pludselig Overgang er et forfær-
deligt Vovespilz man har stundom udmalet, hvor forfærdeligt
det maa være for den Berusede pludseligen at vaagne op i Tan-
kens Forvirring; man har skildret den Rædsel, der maa have
grebet den rige Mand, da han opvaagnede i Helvede; men der-
som det var saaledes med Himlens Salighed, at et Menneske,
i det Øieblik han udaandede sit sidste Suk, vaagnede til denne,
et Menneske, hvis Tanker havde været saa fjerne fra den som
Afgrunden er fra Himlen: mig tykkes, at dette Menneske maatte
døe igjen af Beskæmmelse, maatte ønske sig bort igjen, fordi
Himlens Salighed og hans cherdighed ikke kunde fordrages
med hinanden; mig tykkes, at dette Menneske maatte føle sig
ulykkelig som Den, der i et fremmed Land blot ønsker at for-
lade det.
Vi have talet daarligen, men selv da har det jo viist sig,
at Tanken om Himlens Salighed ikke tør vorde et Menneske
ligegyldig. Hvorledes skulde da Saligheden vorde Den lige-
gyldig, hvem Talen ikke behøver at vove sig ud efter indtil Tanke-
loshedens yderste Grændse, men hvis Sjel er vel dannet til at
høre Alvorens alvorlige Ord, ,,at Gud ikke lader sig spotte»
(Gal. V1, 7); hvis Sjel er forberedt ved at betænke, hvad der
vel ganske vilde overvælde den Forvirrede, ,,at Jngen kan tjene
to Herrer, da han maa hade den ene og elske den anden« (Mth.
V1, 24); hvis Sjel er fuldt opvaagnet af Søvne til at forstaae,
hvad der vel vilde styrte Nattevandreren i Afgrunden, ,,at Kjær-
lighed til Verden er Had til Gud!« (Jac.1V, 4)· En Saadan
har jo Aandens Sands til at væmmes ved, at Himlens Salig-
hed, trods sin Herlighed, skulde være en Narrestreg, Forstandens
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
