Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Modenhed til at fatte, at Himlens Salighed, saa lidet den tages
med Vold, ligesaa lidet indfries som et Pant i Legen; en Saa-
dan har jo Tid til at betænke det ene Fornødne, Hjerte til at
ønske Himlens Salighed, Alvor til at forsage letsindige Tan-
kers Leflen, Frygt og Bæven i Sjelen til at forfærdes ved Tanken
om at bryde med Himlen eller tage den forfængeligt· Men
da skal Tanken om denne Salighed heller ei være ham spildt,
Ønsket ikke være forgieves, Bekymringen ikke ufrugtbar Møie,
Bønnen ikke uden Velsignelse, som Liliens Uvirksomhed, der
den ikke spinder, som Fuglens Uforsynlighed, der den ikke sanker
i Lade; Arbeider ikke være uden Vinding, om han end ikke for-
tjener Himlens Salighed, men kun vorder skikket til at arve
den, ved Aarvaagenhed i Forventning. Og denne Sysselsættelse
skal tillige vorde ham til Vinding for dette Liv, og Følgen
af denne Forventning vorde ham til Velsignelse i Tiden; thi
Forventningen af en evig Salighed formaaer, hvad ellers synes
umuligt, at være to Steder paa eengang; den arbeider i Him-
lene og den arbeider paa Jorden, ,,den tragter efter Guds Rige
og hans Retfærdighed og giver det Øvrige som en Tilgift« (Mth.
VL 33). Gjør Forventningen ikke dette, da er den svigagtig,
en syg Sjels Underfundighed, der vil liste sig ud af Livet, ikke
en sund Sjels oprigtige Nærværelse i det Timelige; da er den
ikke Forventning af det Evige, men Overtro paa det Til-
kommende, da hviler Mennesket ikke i det Eviges Tilforlade-
lighed, men gjækker sig selv med det Tilkommendes Mulighed,
der kun fængsler som Opløsningen paa en Gaade; da er For-
ventningen en indsmigrende Higen, der ikke har raadført sig
med Alvoren om Opfyldelsens forskjellige Afgjørelse; thi jo
dybere Alvoren fatter Adskillelsens Angest, naar denne dog
ikke tilintetgjør Ansvaret og tvinger Sjelen til ligesom at gjøre
Opbud, desto sandere er Forventningen.
Forventningens Følge er da en dobbelt; men lader os
denne Gang blive staaende ved Overveielsen af den Følge,
som angaaer det nærværende Liv, lader os i Overveielsen be-
standigen have de forelæste apostoliske Ord for Øie, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
