- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
171

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

Ædlere synker i Dvale som ved en Fortryllelse. Naar den fæl-.
leds Fare staaer for Alles Dør, naar den almindelige Ulykke
lærer Menneskene Sammenhold og indprenter dem Forsonlig-
hed, da er det vel seet, hvorledes de forligedes i Forstaaelsen
af det Samme, og hvorledes denne Forligelse gavnede de For-
enede og gavnede den Enkelte. Men naar Faren er ophørt og
Ulykken dragen over, da vender man kun altfor snart tilbage
til den gamle Leveviis, og den ved Nøden fremtvungne For-
ligelse bærer stundom i sig Spiren til en dybere Adskillelse, end
den var, som ophævedes. Og om end hiin Forligelse kaster en
forskjønnende Glands over et Afsnit af de Enkeltes Liv, da til-
hører den dog egentligen ikke dem, men Betragtningen og Be-
tragteren, der arver den, indtil ogsaa Fortællingen derom er
glemt. Om det da end er skjønt at see derpaa, et saadant Liv
er Timelighedens, er Timelighedens Frugt men ogsaa Time-
lighedens Bytte, og det Høieste, man kan sige derom, er, at det
var et skjønt Øieblik Men dette Timelighedens skjønne Øieblik
er dog i Sammenligning med Evigheden kun som det nægte
Metals korte Sølvblink. Den derimod, hvis Sjel er forventende
en evig Salighed, han har altid nærværende hos sig Det, der
ved sig selv er gyldigt, og mod hvilket alt det Smaalige viser
sig som det Smaalige; han er bestandigen paavirket af Det,
hvis Eftertragten ikke bringer ham i Strid med Nogen eller
med noget Jordisk, hvis Besiddelse ikke udelukker nogen Anden.
Det Jordiske kan han nemlig tabe, og hvis han taber det paa
den rette Maade, da skal Tabet gjøre det Vanskelige lettere, at
en Kameel gaaer igjennem et Naaleoiez og udelukke Nogen
skal han ikke ville, hvis han selv ret er bekymret.

,,Jdet vi ikke ansee de synlige Ting, men de usynlige; thi
de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.« Disse ere
Apostelens Ord, hvilke vi have forelcestz og saaledes maa vel og-
saa Fremgangsmaaden være. Medens man ellers lader Him-
lens Salighed staae hen for hvad den nu engang kan være, var
det vel bedre, at gjøre saaledes ved de jordiske og timelige Ting,
lade dem gaae for hvad de ere, og ikke ansee dem. Thi Den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free