Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
der anseer det Timelige, han skal vel efterhaanden gjøres uduelig
til at agte det Evige, og Den, i hvis Øine det Jordiske bliver
anseeligt, han skal vel efterhaanden tabe Evne til at skatte det
Himmelske Men de synlige Ting ere timeligez og det Timelige
er ikke blot forgængeligt, men er ueens med sig selv, og derfor
maa det opløses og kan ikke bestaae. Derfor volder Skatten den
Gjerrige Smerte medens han samler den, Smerte medens han
besidder den, Smerte naar han skal forlade den; derfor adsplitter
den Ødsle uden Glæde, hvad den Karrige gjemmer uden Glæde;
derfor sprænger den nye Viin de gamle Læderflaskerz derfor
udsletter Glemsel de forfængelige Jdrætter, ja selv den megen
Møie og Kummer, ved hvilken et Menneske mener sig at blive
betydningsfuld; derfor fortærer Tiden jordisk Kjærlighed og selv
det Had, der, afmægtigt som det er, vil trodse sig ind i Evigheden.
Men Den, der vender sig bort fra det Timelige til det Evige
og er bekymret om sin Salighed, han er forligt med sig selv og
forligt med Alle; thi det Evige er altid enigt med sig selv, og
dets Enighed udelukker kun hvad der udelukker sig selv.
Dog ,,bekymret om sin Salighed« — er denne Forvent-
ning ikke en ny Byrde man paatager sig, istedenfor at være
det evige Lægemiddel, der helbreder al Sygdom, selv naar den
er til Døden? Stundom valgte Menneskene vel en anden Art
af Vished end denne Bekymringens. De angave enkelte Kjende-
tegn, opstillede Betingelser, og ved disses Hjælp vare de for-
vissede om Saligheden, som man er forvisset om, at det er til,
man holder i sin Haand. De mærkede ikke, at denne timelige
Forvisning netop var Skuffelsenz de mærkede ikke, at ,,de hang
Evigheden i en Spindelvævz« de mærkede ikke, at det var en
Fugl i deres Haand, de havde fanget, en Fugl, der vilde til at
flyve. Men medens de over den megen Vished mere og mere
forskærtsede Himlens Salighed, vandt de — Ret til at lade Be-
stemmelserne være afgjørende for Andre, Ret til at udelukke
Andre. Lad dem beholde denne Ret; det var jo dog i Sand-
hed den sørgeligste Misforstaaelse, om et Menneske i sin Jver
for at udelukke Andre dyssedes saaledes, at han end ikke drømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
