- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
174

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

være en Betingelse, men denne vil han aldrig endeligen kunne
udgrunde; thi en endelig Udgrunden vil Bekymringen forhindre.
Selv naar han har tænkt meest derover, maa han dog tilstaae,
at han ikke paa endelig Maade kan afgjøre, hvilke Betingel-
serne ere; thi Bekymringen tager netop Endeligheden fra ham.
J Alt, hvad han udfinder, vil der være en Uvished tilbage, og
denne Uvished nærer Bekymringen, og Bekymringen nærer
Uvisheden. Denne Uvished kan udtrykkes saaledes, at han for-
venter den evige Salighed af Guds Naade. Men Guds Naade
forventer han igjen ikke i Kraft af nogen endelig Betingelse;
thi da er den ikke Naade, og da vil ogsaa snart Bekymringen
forvandle sig til jordisk Tryghed. Hvis han nu saaledes bestan-
digen er bekymret, men ogsaa bestandigen frelst i Naaden; hvis
han indseer, at det, at Bekymringen ophørte, var et sørgeligt
Tegn, hvorledes skulde han da nogensinde faae forfængelig Sik-
kerhed nok til at afgjøre dette Spørgsmaal for en Anden?
Dog sæt ogsaa, at der vare visse Betingelser, hvilke man
nøiagtigen kunde angive i Ord, og efter hvilke den iagttagende
Tanke kunde prøve, hvorledes den Enkeltes Tilstand var, hvor-
ledes skulde han dog, hvis han atter var bekymret, og hvis han
ikke er det, da tager han jo Alt forfængeligt, hvorledes skulde
han da nogensinde med endelig Vished kunne afgjøre, om disse
Betingelser vare tilstede hos ham? Disse Betingelser være nu
Gjerninger, bestemte Forestillinger, Stemninger, hvo kjender dog
sig selv saa nøie, at han paa sit eget Ansvar turde borge sig for,
at disse vare tilstede hos ham netop saaledes som de skulde være,
ikke uægte Børn af tvivlsom Herkomst! Hvo kunde gjøre det,
hvis han-i Sandhed var bekymret, og hvo maatte ikke, hvis han
for Alvor vilde betænke det, i Sandhed blive bekymret! Men
er der saaledes bestandigen en Uvished tilbage i hans Sjel,
formedelst hvilken han tyer til en Naade, hvorledes skulde det
falde ham ind at ville afgjøre det om Andre; thi førend man
begynder derpaa maa man jo dog først have sig selv ganske sikker.
Men Den, der ved en Naade er ganske sikker, hvad vi jo ville
ønske den Enkelte, han er, menneskeligt talt, aldeles usikker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free