Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
kaldet ved den ellevte Time, og vor Løn blev den samme; mon
det skulde kunne forstyrre ham, naar han betænkte, at Lønnen
er en evig Salighed? Han havde jo rigeligen og i Overflod,
fik ikke mere derved, at jeg blev udelukket. Og om det var en
retfærdig Mand, der fra sin Ungdom havde bevaret Budene
og gjennem et langt Liv forventet Himlens Salighed (hvilket
sandeligen er et sjelden hæderligt Eftermæle), og jeg var en
Røver, der ,,endnu idag," altsaa i samme Øieblik, kom ligesaa-
vidt som han; mon det skulde kunne forstyrre ham? Ja dersom
jeg vilde mene, at det var paa Grund af min Retfærdighed,
da vilde det vel oprore ham og oprøre Himlen selv, saa den
atter stødte mig ud; men naar jeg nu er villig til med Iagtta-
gelse af alle Formler og uden nogen Forbeholdenhed at til-
staae, at det var Naade; mon da hiin retfærdige Mand vilde
vedblive at være saa ubillig, ikke imod mig, thi jeg var jo slup-
pen ind — men mod sig selv ved at beholde Breden? Og der-
som det var, ikke hvad man i den ædlere Stiil kalder saa, men
hvad man i simpel og daglig Tale kalder ret et eenfoldigt Men-
neske, og Du derimod, m.T., var en Viis, der dybsindigen
spurgte, hvad er Sandhed, og rastløst grundede derover med
Lykke og med Evne; — mon det skulde kunne forstyrre Dig,
at han blev ligesaa salig som Du, og Himlens uendelige Salig-
hed gjorde Eder begge Lige. Ja naar Du engang døer, da vil
der være Forskjel, da skal det siges og siges med Føie, at Viden-
skaben sørger, og dens Dyrkere begræde Tabet, og Din Jorde-
færd skal være forskjellig, thi det er en skjøn Skik, at Menne-
skene klæde den Døde i hans bedste Dragt, men Spørgsmaalet
er dog, om Døden ikke klæder ham af igjen. Og dersom det var,
hvad man saaledes kalder en Mand, en Mand, der havde levet
glad med sin Hustru og avlet Børn med hende i nøisomme Kaar,
og ladet sit Hjerte frydes med andre Mænd, men sjelden er
bleven bevæget af de Tanker, der havde ladet Dig om Dagen
glemme Alt, og holdt Søvnen borte fra Dig om Natten; mon
det skulde kunne forstyrre Dig, at han blev ligesaa salig som
Du. O, ,,derfom Gud i sin Høire holdt al Sandhed, og i sin
S. Kierkegaard 17. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
