Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
i Ørkenen Dette var hans Gjerning; selv følte han vel dens
Betydning, men han vidste det jo og, at dens Betydning var
at den skulde afskaffes og glemmes som Nattevægterens Raab,
naar det er Alle vitterligt, at Dagen er frembrudt. Da gik Dens
Sol op, hvis Morgenstjerne vakte de Vises Forundring; dens
Herlighed skinnede og Jngen bedre end Johannes forstod, at
dens Opgang var hans Sols Nedgang. Men han glædede sig
derover, inderligen som Patriarcherne, der havde længtes efter
Synet, oprigtigen som de Troende, for hvem den vedblev at
skinne. Og dog vidste han, at den Handling, efter hvilken han
nævnedes, skulde afskasfes, forsvinde som en Daab med Vand
mod en Daab med Jld og den Hellig-Aand. Da kom Efterret-
ningen til ham, at dette var skeet, og hans Disciple mistrostedes
over, at Den, hvem Johannes havde givet Vidnesbyrdet, dobte
og at Alle kom til ham; men Johannes svarede: denne min
Glæde er fuldkommen; Ham bør det at voxe, mig at forringcs.
Hvad der hændte den Største, som er født af Qvinder,
det Samme hændes ogsaa den Mindre; hvad der hænder i den
eneste Afgjørelse, det hænder ogsaa i de mindre, og man gjør
ingen vanhellig Brug af Ordet ved af det at lære at fatte sig
i det egne Livs mindre Forhold; man neddrager ikke Ordet ;
til en verdslig Viisdoms lave Egne, saa meget mere som man
ikke ønsker at glemme, at man ogsaa da, naar man ved Ordet
har hjulpet sig selv til Rette, har een Bekymring og een Glæde
endnu; thi Enhver er jo og bør være deeltagende i hiin eneste
Afgjørelses herlige Udgang. Om derfor end ikke Betragtningen
dvæler ved hiin Begivenhed selv, saa kan den og Ordets An-
vendelse dog være opbyggelig: ligesom Medhustruens Søn ikke
var uden Abrahams Velsignelse, om han end ikke i udmærket
Forstand var Forjættelsens Barn. Og kun den behøvede ikke
den lettere Føde, der var saaledes fortabt i Glæde over Dens
Herlighed, hvem det bør sig at voxe, at han slet ikke mærkede,
endnu mindre bekymredes ved det Lignende, der hænder ham
selv og Andre i de mindre Afgjørelser.
At Den, der engang herskede over Riger og Lande, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
