Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Johannes sagde det med ydmyg Selvfornægtelse Saa-
ledes forstod han strax fra Begyndelsen sin Sendelse i Verden,
og saaledes var han paa en Maade strax fra Begyndelsen ifærd
med at gaae ned, eller i det mindste i Fortrolighed med Tan-
ken derom, da han jo ellers ved for stærkt at tildrage sig Mæng-
dens Opmærksomhed eller fængsle den for længe netop vilde have
gjort Veien vanskelig for Den, som skulde komme. Forsaavidt
synes Doberens Liv at være af en egen Art, og ikke at kunne
afgive Veiledning for Andre. Dog kan der jo ogsaa til en saa-
dan Sendelse i de ringere Forhold findes det Tilsvarende. Der
er mange Gange siden hine Dage født et Menneske, hvis Be-
stemmelse kun var at bane Vei, og som allerede tidligen maatte
blive sig bevidst, at dette var hans Gjerning. Enhver Saadan
er da strax fra Begyndelsen henviist til Selvfornægtelse; og
skal ikke først opleve en Udmærkelse, der, jo længere den varer,
desto lettere kommer til at bedaare Selvfornægtelsens frigjø-
rende og løsende Magt i en Fortryllelsez men paa den anden
Side har enhver Saadan heller ei i hele sit Liv, ikke i Ung-
dommens Haab, ikke i Manddommens Daad, havt den skjønne
Tid, i hvilken Solen standser sin Gang, staaer stille, og endnu
ikke gaaer ned. Vi ville ikke afgjøre, hvilket Liv der gjør den
gode Strid lettest, men derom ere vi jo Alle enige, at ethvert
Menneske bør stride den gode Strid, fra hvilken Jngen er ude-
lukket; og dog er denne saa herlig, at hvis den kun eengang
var forundt en forbigangen Slægt under særlige Forhold, ja
hvorledes skulde da ikke Misundelse og Mismod vide at skildre
den? Forskjellen er omtrent den samme som den er med Hen-
syn til Tanken om Døden. Saasnart et Menneske fødes, be-
gynder han at døe; men Forskjellen er den, at der gives enkelte
Mennesker, med hvis Fødsel Tanken om Døden bliver til for
dem, og er hos dem i Barndommens stille Fred og hos Ung-
dommens lette Sind; hvorimod Andre have en Tid, i hvilken
denne Tanke ikke er hos dem, indtil, naar de Aar ere udløbne,
der ganske vare Livets, Tanken om Døden møder dem paa
deres Vei. Hvo vilde nu afgjøre, hvilket Liv der var det let-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
