Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
skee besteg en ny Pharao Thronen, der ikke kjendte Joseph og
hans Fortjenester, men den Forglemte bragte selv sin Fortje-
neste i Glemsel hos Den, der kjendte ham, og nu kjendte hans
Avind· — Eller han skjulte sig for Menneskene, han vilde ikke
gavne det Nye med sit Vidnesbyrd, han bar det som en Skjænd-
sel, at hans Tid var forbi, ret som var dette Skjændselen, at
hans Tid var forbi, og ikke snarere, at hans Sjel var ukjendt
med Ydmyghed og Selvfornægtelse —- Maaskee var der Den,
som saae sin Aftagen; da hengav han sig til Græmmelsen og
visnede ved at græmmes, som var denne Aftagen Døden, som
voxede kun Den der er plantet ved Vandbækken, og ikke og-
saa Den, der planter sig hen i Selvfornægtelsens velsignede
Jordbund. — Ja hvor mange Veie er der ikke i Afgjørelsens
Stund; og dog er der kun een Vei, de andre ere Afveie, hvad
enten de føre didhen, hvor Misundelsen oplægger sine Planer,
eller hvor Græmmelsen er tilhuse, hvor Begjeringens Orm ikke
døer, hvor Trøstesløsheden stirrer paa sit Tab, hvor Spotten
ængster Andre. med sin usle Viisdom, hvor Bagvaskelsens Tunge
forraader Hjertets Overflødighed — alle føre de bort, langt
bort, Tanken tør end ikke forfølge dem. Men den ydmyge Selv-
fornægtelse bliver sig selv tro og bliver i Forstaaelse med Den,
hvem det bør sig at voxe om man end selv forringes, som Jo-
hannes gjorde det; thi med hiint Vidnesbyrd gik jo hans Sol
ned, og dog, naar var han større end i dette Øieblik? Men altsaa
voxede jo ogsaa han, og var størst, da han gik ned.
Med oprigtig Glæde sagde Johannes dette Ord. Der-
som Du, m.T., hvad Du jo gjør, erindrer Døberens strenge
Prædiken til Omvendelse, hans prophetiske Uforfærdethed i at
dømme Høie og Lave, den hellige Vrede, med hvilken han lagde
Øer ved Foden af Træet — da maa det vel dybt gribe Dig,
naar Du betænker den veemodige Mildhed, den glade Inder-
lighed, hvormed han taler om sit Forhold til den Kommende.
At der ogsaa under en Kameelhaardskjortel kan slaae et Hjerte
saa riigt paa Følelse, ikke blot for Sandhed og Ret, hvortil jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
