Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
hans Liv var helligetl At han har kunnet bevare denne Følelse
derude i Ørkenen! At den selvfornoegtende Glædes sagte Luft-
ning kan fornemmes for Straffedommens Torden! Hans Ud-
sagn betegner aldeles, hvad det skal betegne, men Udtrykket
derimod er saa høitideligt, saa festlig skjønt, at man næsten fri-
stes til at forestille sig Døberens strenge Skikkelse, isørt en Høi-
tidsdragt, at gaae som til Gjestebudshuus, en venlig Mand,
der bringer Glædens Hilsen — ja som gik hiin alvorlige, mørke
Eneboer, der sang sørgeligt for Folket, om det end ikke vilde
græde, som gik han formildet i Dandsen, efter det Glædens
Spil, som atter Børnene paa Torvet ikke vilde forstaae, om det
end angik dem —- og Døberen var den Eneste som blev ude-
lukket. O, der gives en Rørelse, som er overflødig paa skjønne
Ord og saare snar til at hensmelte i bløde Stemninger; men
naar Manden i den Kameelhaardskjortel, hvem Storme ikke be-
vægede, naar han formildes, hvem maa hans Ord da ikke røre!
Hans Stemning er ingen usand Følelse, tvertimod er Sandhe-
dens Dom adskillende tilstede i Ordet, han siger; og den nid-
kjære Dommer har først dømt sig selv: »et Menneske kan slet
Jntet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen« (V.27).
Dette er Ordet, hvormed han dømmer sig selv, skifter mellem
sig og den Kommende, det er Dommeren som taler, og dog
er det Udsagte jo en Lovtale over, at han fuldkommede det.
Nu har han beskikket sin Huusholdning, da følger hans Bryl-
lups-Hilsen: ,,Den, som haver Bruden, er Brudgommen, men
Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget
over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen«
(B. 29). Da befinder han sig paa sig selv, og paa sit Forhold,
at han er den Fremmede, ja den Udelukkede, og nu er dette
Afskeds-Ordet: ham bør det at voxe, mig at forringes.
Med oprigtig Glæde sagde han Ordet. Nu er det vel sandt,
at hans hele Liv netop havde været beregnet paa Dens Frem-
træden, der nu fremtraadte, og forsaavidt maatte det jo glæde
ham. Men deraf følger dog endnu ikke, at hans Glæde var fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
