Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
saa forstod, at Guden forbød ham at føde («»-o«s»xo«-Jm » o«
Osog æ»æy»oes»» yxmmky cks oryrexwzvoxa Theaetg 150);
thi mellem Menneske og Menneske er det fmixvscrsjar det
Høieste, det at føde tilhører jo Gaden.
Socratisk seet, er ethvert Udgangspunkt i Tiden eo jpso
et Tilfældigt, et Forsvindende, en Anledning; Læreren er ei
heller mere, og giver han sig og sin Lærdom hen paa nogen
anden Maade, da giver han ikke, men fratager, da er han end
ikke den Andens Ven, mindre hans Lærer. Dette er den so-
cratiske Tænknings Dybsind, dette hans ædle gjennemforte Hu-
manitet, der ikke gjør slet og forfængeligt Compagni med gode
Hoveder, men ogsaa føler sig ligesaa beslægtet med en Feld-
bereder, hvorfor han jo snarligen ,,forvissede sig om, at Phy-
siken ikke er Menneskets Sag, og derfor begyndte at philoso-
phere om det Ethiske i Værkstederne og paa Torvet« (Diogenes
af L. II, 5, 21), men philosopherede lige absolut, hvem han
end talede med. Med halve Tanker, med Pratten og Tingen,
med Hævden og Opgiven, som skyldte den Enkelte til en vis
Grad et andet Menneske Noget, men da atter igjen til en vis
Grad ikke; med løse Ord, der forklare Alt, undtagen: hvilken
denne visse Grad er; med alt Sligt gaaer man ikke ud over
Socrates, naaer ei heller Aabenbaringsbegrebet, men bliver i
Passiaren. For den socratiske Betragtning er ethvert Menne-
ske sig selv det Centrale, og hele Verden centraliserer kun til
ham, fordi hans Selverkjendelse er en Guds-Erkjendelse Saa-
ledes forstod Socrates sig selv, saaledes maatte efter hans An-
skuelse ethvert Menneske forstaae sig selv, og i Kraft deraf maatte
han forstaae sit Forhold til den Enkelte, altid lige ydmygt og
lige stolt. Dertil havde Socrates Mod og Besindighed at være
sig selv nok, men ogsaa i Forhold til Andre kun at være Anled-
ning endog for det dummeste Menneske. O, sjeldne Høimod,
sjelden i vor Tid, hvor Præsten er lidt mere end Degnen, hvor
hvert andet Menneske er Autoritet, medens alle disse Forskjel-
ligheder og al den megen Autoritet medieres i en fælleds Gal-
skab, og i et oommune nauiragiumz thi medens aldrig noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
