- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
207

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207

finale Tanke af al Spørgen er, at den Spurgte dog selv maa
have Sandheden, og faae den ved sig selv. Det timelige Ud-
gangspunkt er et Jntetz thi i samme Øieblik som jeg opdager,
at jeg fra Evighed har vidst Sandheden, uden at vide det, i
samme Nu er hiint Øieblik skjult i det Evige, indoptaget deri,
saaledes-, at jeg, saa at sige, end ikke kan finde det, selv om
jeg søgte det, fordi der intet Her og Der er, men kun et ubique
et nusquam·

B.

Skal det nu forholde sig anderledes, da maa Øieblikket i
Tiden have afgjørende Betydning, saaledes at jeg intet Øie-
blik hverken i Tid eller Evighed vil kunne glemme det, fordi
det Evige, som før ikke var, blev til i dette Øieblik Lader os
nu under denne Forudsætning betragte Forholdene med Hen-
syn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Sandheden kan læres.

· a) Den forud-gaaende Tilstand.

Vi begynde med den sokratiske Vanskelighed, hvorledes
man kan søge Sandheden, da det jo er lige umuligt, enten man
har den, eller man ikke har den. Den socratiske Tænkning op-
hævede egentligen Disjunctionem idet det viste sig, at i Grun-
den har ethvert Menneske Sandheden. Dette var hans For-
klaring; vi have seet, hvad deraf fulgte med Hensyn til Øie-
blikket. Skal dette nu faae afgjørende Betydning, da maa den
Søgende lige indtil Øieblikket ikke have havt Sandheden, end
ikke i Uvidenhedens Form, thi da bliver Øieblikket kun Anled-
ningensz ja han maa end ikke være den Søgende; thi saaledes
maae vi udtrykke Vanskeligheden naar vi ikke ville forklare den
socratisk Han maa da altsaa være bestemmet som udenfor Sand-
heden (ikke kommende til den, som Proselyt, men gaaende fra
den), eller som Usandhed. Han er da Usandheden. Men hvor-
ledes skal man nu minde ham, eller hvad skal det hjælpe ham,
at minde ham om, hvad han ikke har vidst, og altsaa heller ikke
kan befinde sig paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free