- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
210

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

maatte han da vel ville det. Men sæt nu, han saa dybt minde-
des, hvad hiin Lærer blev Anledning til (og dette tør jo aldrig
glemmes) at han erindredez sæt nu, han vilde det. J saa Fald
(dersom han ved at ville det, kunde det ved sig selv) blev da det
at han havde været bunden en forbigangen Tilstand, der i Fri-
gjorelsens Øieblik var sporlost forsvunden, og Øieblikket fik ikke
afgjørende Betydning; han havde været uvidende om, at han
havde bundet sig selv, og nu frigjorde han sig selv.-k) Saaledes

k) Vi ville give os lidt god Tid, og det har jo heller ingen Hast. Ved
at gaae langsomt kommer man vel stundom ikke til Maalet, men ved at haste
for meget kommer man stundom Maalet forbi. Vi ville tale lidt græsk derom.
Dersom der var et Barn, der havde faaet en liden Pengesum forærende,
og nu for den kunde kjøbe enten en god Bog f. Ex., eller et Stykke Lege-
tøi, thi begge Dele kostede lige meget; naar han nu har kjøbt Legetøiet, kan
han da for de samme Penge kjøbe Bogen? Ingenlunde; thi Pengene er nu
engang udgivne. Men han kan maaskee gaae hen til Boghandleren og spørge
ham, om han ikke vil bytte ham hiint Stykke Legetøi og give ham Bogen
isteden. Sæt nu Boghandleren svarede: mit kjære Barn, Dit Legetøi har
slet ingen Værdi; det er vel sandt, at dengang Du endnu havde Pengene,
kunde Du ligesaa godt have kjøbt Bogen som Legetøiet; men det er en egen
Sag med Legetøi; thi naar det er kjøbt, saa har det tabt al Værdi Vilde Bar-
net ikke tænke: det var dog besynderligt nok. Og saaledes var der jo ogsaa
engang, da Mennesket for den samme Priis kunde kjøbe Friheden og Ufri-
heden, og denne Priis var Sjelens frie Valg og Valgets Hengivelse. Da
valgte han Ufriheden; men dersom han nu vilde komme til Guden og sige, om
han ikke kunde faae den byttet, saa vilde Svaret vel være: der var unægtelig
engang, hvor Du kunde have kjøbt hvilket Du vilde, men det er saa under-
ligt med Ufriheden, naar man har kjøbt den, saa har den slet intet Værd,
uagtet man betaler den lige saa dyrt. Mon da ikke et saadant Menneske vilde
sige: det var dog besynderligt. Eller dersom der stod to fjendtlige Hære op-
stillede, og der kom en Ridder hvem begge indbode til at deeltage; men han
valgte det ene Parti, blev overvunden og tagen til Fange. Som Fange blev
han fremstillet for Seierherren og var daarlig nok til at tilbyde ham sin Tje-
neste paa det Vilkaar, som engang blev budet. Mon ikke Seierherren vilde
sige til ham: O, Kjære, nu er Du min Fange; der. var rigtignok engang, da
Du kunde have valgt anderledes, men nu er Alt forandret. Var dette ikke
besynderligt nok! Skulde det forholde sig anderledes, skulde Øieblikket ikke
have afgjørende Betydning, da maatte jo Barnet i Grunden have kjøbt Bo-
gen, og var blot uvidende derom og i den Misforstaaelse, at det havde kjøbt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free