Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
tænkt faaer Øieblikket da ingen afgjørende Betydning, og dog
var det jo dette, vi vilde antage som Hypothesis. Altsaa efter
thothesen vil han ikke kunne frigjore sig selv. (Og saaledes er
det ogsaa i Sandhed; thi han bruger Frihedens Kraft i Ufri-
hedens Tjeneste, da han jo er frit i den, og saaledes voxer
Ufrihedens forenede Kraft og gjør ham til Syndens Træl).
— Hvad skulle vi nu kalde en saadan Lærer, der giver ham Be-
tingelsen igjen og med den Sandheden? lader os kalde ham en
Frelser, thi han frelser jo den Lærende ud af Ufriheden, frel-
ser ham fra sig selv; en Forløser, thi han løser jo den, der
havde fanget sig selv, og Jngen er jo saa forfærdelig fangen,
og intet Fangenskab saa umuligt at bryde ud fra, som det hvori
Jndividet holder sig selv! Og dog er dette jo endnu ikke nok sagt;
thi ved Ufriheden havde han jo forskyldt Noget, og giver da
hiin Lærer ham Betingelsen og Sandheden, da er han jo en
Forsoner, der borttager den Vrede, som var over det For-
skyldte.
, En saadan Lærer vil da den Lærende aldrig kunne glemme;
thi i samme Øieblik synker han ned til sig selv igjen, ligesom
Den, der eengang i Besiddelse af Betingelsen, ved at glemme, at
Gud er til, sank i Ufriheden. Hvis de traf sammen i et andet
Liv, da vilde hiin Lærer atter kunne give Den Betingelsen, som
ikke havde modtaget den; men Den, der engang havde modtaget
den, for ham vilde han være en Anden. Betingelsen var jo et
Betroet, hvorfor Modtageren altid blev Regnskab skyldig. Men
en saadan Lærer, hvad skulle vi kalde ham? En Lærer kan jo
bedømme den Lærende, om han gjør Fremskridt eller ei, men
Legetøiet; saa maatte den Fangne i Grunden have stridt paa den anden Side,
men var ikke bleven seet for Taage, havde i Grunden holdt med Den, hvis
Fange han nu indbildte sig at være. — »Den Lastefulde og den thige have
vel ikke Magt over deres sædelige Forhold, men de havde først Magt til at
blive det Ene eller det Andet: ligesom Den, der kaster en Steen, har Magt
over den inden han har kastet den, men ikke naar han har kastet den« (Ari-
stoteles). Ellers blev det at kaste en Illusion, og den Kastende beholdt Stenen
i Haanden, trods al sin Kasten, da denne ligesom Skeptikernes ,,flhvende
Pi « ikke fløi.
14«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
