- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
212

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

dømme ham, kan han ikke; thi han maa jo være socratisk nok
til at indsee, at det Væsentlige kan han ikke give den Lærende.
Hiin Lærer er da egentlig ikke Lærer, men han er Dommer.
Selv naar den Lærende meest har iført sig Betingelsen og ved
den fordybet sig i Sandheden, han kan dog aldrig glemme hiin
Lærer, eller lade ham socratisk forsvinde, hvilket dog er langt
dybsindigere end al ntidig Smaalighed og skuffet Sværmeri, ja
er det Høieste, hvis hiint Andet ikke er Sandhed.

Og nu Øieblikket Et saadan Øieblik er af en egen Natur.
Det er vel kort og timeligt som Øieblikket er det, forbigaaende
som Øieblikket er det, forbigangent, som Øieblikket er det, i det
næste Øieblik, og dog er det Afgjørende, og dog er det fyldt af
det Evige. Et saadant Øieblik maa dog have et særligt Navn,
lad os kalde det: Tidens Fylde.

o) Discipelcm

Naar Discipelen er Usandheden (og ellers gaae vi jo til-
bage til det Socratiske), men dog er Menneske, og han nu faaer
Betingelsen og Sandheden, da vorder han jo ikke først Menneske,
thi det var han; men han vorder et andet Menneske, ikke i den
spøgende Forstand, som blev han en Anden af samme Qvalitet
som tidligere, men han bliver et Menneske af en anden Qvali-
tet, eller, som vi og kunne kalde det, et nyt Menneske.

Forsaavidt han var Usandheden, var han jo bestandigt ifærd
med at gaae bort fra Sandheden; ved i Øieblikket at modtage
Betingelsen, antog hans Gang den modsatte Retning, eller han
vendtes om. Lader os kalde denne Forandring Omvendelse,
om dette end er et hidtil ikke brugt Ord; men derfor vælge vi
det just, for ikke at forstyrres-; thi det er jo som skabt for den
Forandring, om hvilken vi tale.

Forsaavidt han var i Usandheden ved egen Skyld, kan denne
Omvendelse ikke foregaae uden at den optages i hans Bevidst-
hed, eller uden at han vorder sig bevidst, at det var ved hans
egen Skyld; og med denne Bevidsthed tager han Afsked fra det
Tidligere. Men hvorledes tager man Afsked, uden med Sorg i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free