- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
214

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

Men lader det her Udviklede sig tænke? Vi ville ikke haste
med Svaret, og ikke blot Den blev jo Svar skyldig, der forme-
delst Overveielsens Vidtløftighed aldrig kom til at svare, men og-
saa Den, der vel udviste en vidunderlig Hurtighed i at svare,
men ikke den ønskelige Langsomhed i at betænke Vanskeligheden,
førend han forklarede den. Førend vi svare, ville vi da spørge,
hvo det er, som skal besvare Spørgsmaalet Det at være født,
lader det sig tænke? Ja hvorfor ikke; men hvo er det som skal
tænke det; Den, som er født, eller Den, som ikke er født? Det
Sidste er jo en Urimelighed, som da heller ei kan være falden
Nogen ind; thi den Fødte kan jo ikke saae dette Indfald. Naar
da den Fodte tænker sig født, da tænker han jo denne Overgang
fra ikke at være til at være. Saaledes maa det vel ogsaa forholde
sig med Jgjensodelsen Eller gjør Dette Sagen vanskeligere, at
den forud for Jgjensødelsen gaaende Ikke-Væren indeholder
mere Væren end den Ikke-Væren, der gaaer forud for Fødselen?
Men hvo er det da der skal tænke det? Det maa jo være den
Jgjenfodte, thi at den Jkke-Gjensødte skulde gjøre det, var jo
en Urimelighed, og var det ikke latterligt nok, om den Ikke-
Jgjenfødte vilde faae dette Indfald?

Dersom et Menneske oprindeligen er i Besiddelse af Betingel-
sen for at forstaae Sandheden, da tænker han, at Gud er til,
derved at han selv er til. Dersom han er i Usandheden, da maa
han jo tænke dette om sig selv, og Erindringen skal ikke kunne
hjælpe ham uden til at tænke dette. Om han skal komme videre,
maa Øieblikket afgjøre (om dette end allerede var virksomt i
at lade ham indsee, at han er Usandheden). Forstaaer han ikke
dette, da er han at henvise til Socrates, om han end ved sin
Formening at være gaaet langt videre vil gjøre denne Vise
mangt et Bryderi, som de gjorde det, der bleve saa opbragte
paa ham, naar han fratog dem en eller anden Dumhed
(871»öce» nye- Zkyzgoy aorwy trygt-stoper at de ordent-

ligen vilde bide ham (cfr. Theaetet § 151). — J Øieblikket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free